3. trimester af graviditeten – fire dage til termin
Skrevet af
Anja
d.
Mit 3. trimester af graviditeten er næsten slut. Med kun fire dage til termin befinder jeg mig i en meget særlig venteposition fyldt med glæde, spænding og en masse spørgsmål, jeg umuligt kan planlægge mig ud af.
Nu har vi i den grad ramt slutspurten af min første graviditet.
Der er kun fire dage til termin, og det føles både enormt spændende og virkelig underligt.
Hvornår har hun tænkt sig at melde sin ankomst? Midt i en træning? På vej i S-toget? Eller midt om natten?
Hvordan bliver fødslen? Hvor lang tid kommer den til at tage? Går alt godt, eller opstår der komplikationer undervejs?
Der er så mange spørgsmål, som er fuldstændig ude af min kontrol.
Og jeg er jo typen, der gerne vil planlægge alt.
Min kalender er mit anker. Derfor er det virkelig udfordrende, at jeg ikke kan planlægge noget som helst omkring, hvornår fødslen begynder, eller hvordan den kommer til at forløbe.
Jeg har selvfølgelig gjort mig mange tanker og forberedt mig så godt, jeg kan. Men resten må kroppen og lillepigen styre.
Den her ventetid er bare en meget underlig periode.
Jeg har stadig masser af tålmodighed
Jeg har egentlig stadig overraskende meget tålmodighed.
Jeg har ikke travlt med at gå i fødsel, som jeg kan mærke, at mange andre med termin omkring samme tidspunkt har.
Jeg er først gået på barsel forholdsvis sent i graviditeten. Sådan bliver det lidt, når man er selvstændig.
Derfor vil jeg gerne nå at holde lidt fri og nyde at have ferie og tid til mig selv, inden al min opmærksomhed naturligt kommer til at handle om hende.
Det passer helt perfekt, at vejret er så dejligt lige nu. Det gør det meget lettere at nyde dagene, ordne praktiske ting og få slappet af.
Jeg er heldigvis ikke voldsomt generet af varmen. Jeg kan dog godt se, at det varme vejr har givet lidt mere væske i mine fødder.
Har jeg haft en nem graviditet?
Når folk spørger, hvordan jeg har det, svarer jeg som regel, at jeg har det rigtig godt.
I det store hele nyder jeg virkelig min graviditet.
Eller det vil sige: Jeg elsker at mærke liv og have hende i maven. Men jeg glæder mig godt nok også til at få min krop tilbage.
Ikke mindst mine ribben!
Jeg har ikke den længste overkrop, og hun har det med at placere numsen og ryggen helt oppe under mine ribben.
Hvordan det overhovedet kan være behageligt at ligge sådan, forstår jeg virkelig ikke.
Men generelt har jeg ikke døjet med ret mange graviditetsgener.
En af de største udfordringer er faktisk stadig mit underliv, når jeg cykler.
Jeg skal seriøst have investeret i en helt ny sadel til min cykel. Jeg har købt et gelesæde, som hjælper lidt, men jeg burde nok bare have købt sådan et rigtigt bedstemorsæde fra begyndelsen.
Lesson learned!
Smerter omkring skambenet
Jeg har også i perioder haft en del smerter omkring skambenet.
Det er en underlig smerte, som er virkelig svær at beskrive. Det føles, som om det både niver, brænder og stikker på samme tid – næsten uanset hvad jeg gør.
Smerter foran ved kønsbenet kan passe med graviditetsrelaterede bækkensmerter. De kan blandt andet hænge sammen med de hormonelle og mekaniske forandringer, der sker i kroppen under graviditeten. Den præcise årsag kan dog ikke afgøres ud fra symptomerne alene.
Jeg har svært ved at se et tydeligt mønster i mine smerter.
Jeg kan have meget aktive dage med træning, cykling og gåture uden at mærke noget. Andre dage kan jeg have været forholdsvis inaktiv, og så rammer smerterne pludselig alligevel.
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at belastningen er uden betydning. Bækkensmerter kan opføre sig forskelligt og blandt andet blive forværret af bestemte bevægelser og aktiviteter.
Så sent som i torsdags bliver smerterne virkelig slemme. Hele natten til fredag er nærmest ét stort smertehelvede, og jeg får næsten ikke sovet.
Oh well – jeg skal nok ikke regne med mere søvn, når først hun er her.
Hvorfor vågner jeg klokken fem?
Min søvnrytme har ændret sig meget i den sidste del af graviditeten.
Jeg vågner konsekvent omkring klokken fem om morgenen.
Jeg ved ikke, om det skyldes smerter, hormoner, uro i kroppen, tanker om fødslen eller en blanding af det hele.
Men altså – hvis kroppen forsøger at forberede mig på mindre søvn, synes jeg faktisk, det ville give mere mening at lade mig sove så meget som muligt, mens jeg stadig har chancen.
Åbenbart ikke!
Fordelen ved de tidlige morgener er selvfølgelig, at jeg når utrolig meget, inden resten af verden rigtig vågner.
Fortsat aktiv i 3. trimester
Jeg er stadig meget fysisk aktiv og træner CrossFit tre-fire gange om ugen.
Der er efterhånden flere øvelser, jeg skalerer eller ændrer, fordi maven fylder mere, og kroppen nærmer sig fødslen.
Jeg træner derfor ikke fuldstændig som før graviditeten. Men jeg kan stadig være med til overraskende meget, og træningen giver mig enormt meget i hverdagen.
Jeg får mere energi og overskud, og min lænd har det ofte bedre på de dage, hvor jeg træner. Den bliver ikke lige så stiv og træt.
Jeg synes også, at bevægelse gør en forskel for væsken i mine fødder. Jeg havde egentlig forestillet mig, at det ville føles værre at træne med hævede fødder, men efter en træning oplever jeg ofte, at hævelsen er blevet mindre.
Det føles jo helt fantastisk.
Min erfaring er ikke en generel anbefaling: Raske kvinder med en ukompliceret graviditet anbefales at være fysisk aktive, men aktivitet og intensitet skal tilpasses den enkelte. Hvis træningen giver smerter, blødning, vandafgang, veer eller generelt ubehag, skal man stoppe og kontakte læge, jordemoder eller fødested efter behov. Er alt derimod ukompliceret, så skal du ikke være nervøs for at holde dig igang.
Cyklen giver mig frihed
Jeg cykler også stadig en del.
På de lange ture til træning har jeg dog ændret min transport. Tidligere cyklede jeg cirka 15 kilometer hver vej. Nu supplerer jeg med S-toget, så jeg samlet cykler omkring otte kilometer frem og tilbage i stedet for 30 kilometer.
Det er ofte ret ubehageligt at sidde på cyklen, og jeg bliver nødt til løbende at mærke efter, om det fortsat fungerer for kroppen.
Alligevel betyder det meget for mig at holde fast i cyklen.
For det første giver den mig en kæmpe frihed, som jeg ikke har lyst til at give afkald på.
For det andet er cykling en nem måde at få bevægelse ind i min hverdag. Det er transporttid, jeg alligevel skal bruge, og jeg nyder følelsen af at kunne bevæge mig rundt på egen hånd.
Tidligere har en del af min motivation også handlet om at holde vægtøgningen nede. Men graviditeten er ikke et tidspunkt, hvor jeg behøver kompensere for mad gennem motion.
Min krop skal naturligt tage på og forandre sig.
Det vigtigste for mig er derfor, at cyklingen fortsat giver frihed, velvære og glæde – ikke at den bliver noget, jeg føler mig tvunget til for at kontrollere min gravide krop.
En meget ambivalent tid
Dagene lige før termin føles meget ambivalente.
På den ene side glæder jeg mig helt vildt til at møde hende og begynde det næste kapitel i vores liv.
På den anden side ved jeg, at alt bliver forandret, lige så snart hun kommer.
Jeg glæder mig faktisk også til selve fødslen.
Jeg er helt med på, at det næppe bliver en dans på roser, og at det formentlig kommer til at gøre sindssygt ondt.
Alligevel glæder jeg mig til at opleve, hvad kroppen er i stand til.
Hvordan kan jeg selv arbejde med smertehåndtering? Hvordan reagerer jeg på veerne og intensiteten? Og hvordan bliver det at stå midt i en situation, jeg ikke kan planlægge eller kontrollere?
Det bliver på alle måder en kæmpe oplevelse.
Jeg glæder mig til at opleve Søren som far
Jeg glæder mig også helt enormt til at se Søren i sin nye rolle.
Han har gjort mange af tingene op til fødslen til én stor joke, og nogle gange kan det pisse mig helt gevaldigt af, at jeg ikke helt ved, hvor alvorligt han egentlig tager det.
Samtidig er jeg ikke i tvivl om, at han er der 110 procent, når vi først står i situationen.
Jeg ved, at han vil støtte mig og gøre alt, hvad han kan, for at hjælpe mig gennem fødslen.
Bare tanken om at se ham stå med vores datter for allerførste gang giver mig tårer i øjnene.
Jeg glæder mig helt vildt til, at vi skal opleve det sammen.
Fødslen midt under Tinderbox?
Tilbage i november beslutter en gruppe af Sørens bedste venner, at de alle sammen skal tage til Tinderbox i Odense.
Det synes jeg selvfølgelig ikke, at han skal gå glip af.
Med meget arbejde og vores bopæl i København ser han ikke sine venner fra Jylland ret ofte.
Problemet er bare, at Tinderbox ligger lige op til min termin.
Han tager afsted onsdag og kommer hjem søndag – tre dage før termin.
Mit eneste krav er, at hvis jeg ringer og siger, at fødslen er gået i gang, så har han bare at hoppe på det første tog eller tage en taxa direkte til Hvidovre.
Jeg har egentlig været meget afklaret med det.
Men jo tættere vi kommer på, og nu hvor han rent faktisk er taget afsted, kan jeg alligevel mærke, at situationen påvirker mig.
Jeg vil gerne tilbringe så meget tid sammen med ham som muligt, inden hun kommer. Og jeg er selvfølgelig nervøs for, at han går glip af noget, hvis fødslen pludselig begynder.
Heldigvis har min søster sovet hos mig de seneste nætter.
Det er virkelig trygt at vide, at hun er tæt på, hvis der pludselig sker noget.
Mine forberedelser til fødslen
Jeg har forberedt mig en del på fødslen.
Det er nok endnu en gang mit kontrolgen, der spiller ind. Jeg vil gerne have styr på så meget som muligt og føle mig forberedt på de situationer, jeg kan komme til at møde.
Alle mine konkrete forberedelser og tanker om fødslen må dog blive til et separat indlæg.
Nu vil jeg gøre mig klar til at tage til Nordhavn og træne efter en stille morgen med masser af tid.
Sådan er det jo at vågne klokken fem. Man når virkelig meget om morgenen!
Bagefter har min søster lovet mig en pedicure og fodmassage. Åh, hvor jeg glæder mig. Med omkring 15 kilos graviditetsvægt er mine fødder efterhånden en smule trætte.
Jeg håber, at I alle får en fantastisk weekend og mulighed for at nyde det dejlige vejr.
Selv håber jeg at nå et par timer ved Svanemøllen Strand, inden jeg skal til en venindes 30-årsfødselsdag i aften.
Hvem ved?
Måske har jeg født, næste gang jeg vender tilbage ❤️
Læs mere om min graviditet
Hvis du gerne vil læse flere af mine tanker om graviditet, træning og rejser, kan du fortsætte her:
Personlig træner samt vane- og metakognitiv coach. Jeg hjælper kvinder med at finde en sundere hverdag, der holder – uden forbud, skam og skrappe kure.
