Vanecoaching

Få hjælp til at ændre dine vaner uden strikse regler og dårlig samvittighed. Vanecoaching i Lunderskov ved Kolding eller online.
Anja Thy sidder med notesbog under en vanecoaching-samtale

Vanecoaching i Kolding og online

Skab vaner, der passer til dig og din hverdag

Vanecoaching er et stærkt værktøj til at arbejde med dine vaner og adfærd.

Du ved måske allerede godt, hvad du “burde” gøre.

Spise lidt anderledes. Bevæge dig mere. Prioritere din søvn. Holde flere pauser. Lægge telefonen væk. Eller blive bedre til også at tage dig af dig selv midt i alt det, hverdagen kræver.

Alligevel får du ikke altid gjort det. Eller også går det rigtig godt i en periode, indtil hverdagen bliver travl, motivationen forsvinder, eller du ikke længere kan holde fast i alle de regler, du har lavet for dig selv.

Så kommer tankerne måske:

Hvorfor kan jeg ikke bare tage mig sammen?
Hvorfor kan jeg aldrig holde fast?
Jeg mangler åbenbart viljestyrke.
Nu ødelagde jeg det igen – så kan det også være lige meget.

Men udfordringen er sjældent, at du ikke ved nok eller ikke vil det nok. Måske har du bare forsøgt at skabe forandring på en måde, der ikke passer til dig, din hverdag og det menneske, du er.

Vanecoaching handler ikke om at give dig endnu flere regler. Det handler om at forstå, hvad der sker, når dine gode intentioner møder virkeligheden – og hjælpe dig med at finde en vej, du faktisk kan være i.

Hvad er vanecoaching?

Vanecoaching er et samtaleforløb, hvor vi undersøger de vaner og mønstre, der har betydning for det, du gerne vil ændre.

Det kan både være vaner, du ønsker at slippe, og nye vaner, du gerne vil skabe. I stedet for at jeg udleverer en færdig løsning, finder vi sammen frem til, hvad der fungerer for dig.

Vi ser blandt andet på:

  • Hvad du gerne vil opnå – og hvorfor det er vigtigt for dig.
  • Hvilke situationer der typisk gør det svært at handle, som du ønsker.
  • Hvad dine nuværende vaner hjælper dig med eller beskytter dig imod.
  • Hvilke forventninger og regler du stiller til dig selv.
  • Hvordan vi kan gøre den ønskede handling mere realistisk.
  • Hvad du kan gøre, når motivationen er lav, eller hverdagen ændrer sig.
  • Hvordan du kan fortsætte efter en svær dag uden at skulle begynde helt forfra.

Du får ikke skældud, en facitliste eller en ny plan, du skal følge. Du får spørgsmål, nye perspektiver og konkrete værktøjer, som hjælper dig med at forstå dig selv og skabe forandringer, der passer ind i dit liv.

Måske kan du genkende…

  • Du ved godt, hvad du gerne vil ændre, men får det ikke gjort.
  • Du er god til at begynde, men har svært ved at holde fast.
  • Du lever ofte efter en alt-eller-intet-tilgang.
  • Én afvigelse kan hurtigt føles som et bevis på, at du har fejlet.
  • Du starter forfra hver mandag eller venter på det perfekte tidspunkt.
  • Du sætter ambitiøse mål, men planen passer ikke til din virkelige hverdag.
  • Du har prøvet kostplaner, kure eller stramme regler uden at skabe varig ro.
  • Du vil gerne træne mere, men træningen bliver ved med at ryge nederst på listen.
  • Du bruger meget energi på dårlig samvittighed og på alt det, du synes, du burde gøre.
  • Du er træt af at føle, at du konstant skal forbedre eller kontrollere dig selv.

Hvis du kan genkende noget af det, betyder det ikke, at du er doven, udisciplineret eller mangler rygrad. Din adfærd giver mening, når vi bliver nysgerrige på den sammenhæng, den opstår i.

Du skal ikke lave hele dit liv om

Når ønsket om forandring er stort, kan det være fristende at ændre alt på én gang.

Fra på mandag skal du træne fire gange om ugen, spise perfekt, sove otte timer, drikke mere vand og ikke spise på dine følelser.

Planen kan føles motiverende i begyndelsen, men den kræver ofte, at hverdagen forløber præcis som forventet. Det gør den sjældent.

I vanecoaching arbejder vi derfor ikke med den perfekte plan. Vi arbejder med en plan, der også kan fungere på en træt tirsdag, i en travl periode og efter den dag, hvor det hele ikke gik som ønsket.

Jeg lærer dig, at tage de nysgerrige briller på, fremfor at dunke dig selv oveni hovedet, når noget ikke går helt som først planlagt.

Nogle gange skal forandringen være mindre, end du først forestillede dig. Til gengæld skal den give mening, kunne gentages og føre dig i den retning, du ønsker.

Små skridt er ikke det samme som små ambitioner. Det er ofte sådan, vi skaber en forandring, der får lov til at blive en del af livet.

Hvad kan vanecoaching hjælpe med?

Vanecoaching kan bruges inden for mange forskellige områder. Det afgørende er ikke, hvilken vane du kommer med, men hvad du ønsker at skabe mere eller mindre af i dit liv.

Det kan blandt andet være:

  • At få en mere afslappet og fleksibel tilgang til mad.
  • At komme ud af overspisning eller alt-eller-intet-mønstre.
  • At arbejde med vægttab uden en striks kostplan.
  • At skabe en stabil træningsrutine.
  • At få mere bevægelse ind i hverdagen.
  • At prioritere søvn, pauser og restitution.
  • At få mere struktur og mindre mental støj.
  • At bruge mindre tid på telefonen eller sociale medier.
  • At blive bedre til at prioritere dig selv.
  • At skabe mere ro, nærvær og overskud i familielivet.
  • At slippe en vane, som ikke længere hjælper dig.
  • At opbygge en ny vane, du længe har ønsket dig.

Vi tager altid udgangspunkt i det, der fylder hos dig. Du behøver ikke have formuleret et præcist mål, før du kommer. Det kan vi finde frem til sammen.

Fra dårlig samvittighed til nysgerrighed

Mange forsøger at ændre vaner ved at være hårdere ved sig selv.

De laver strengere regler, sætter højere krav og bruger dårlig samvittighed som motivation. Men hvis selvkritik havde været løsningen, havde problemet sandsynligvis været løst for længst.

Hos mig øver vi os i at møde dine handlinger med nysgerrighed frem for fordømmelse.

I stedet for at spørge:
Hvorfor kan jeg aldrig finde ud af det?

Kan vi undersøge:
Hvad gjorde det svært i denne situation?
Hvad havde jeg brug for?
Var min plan realistisk?
Hvad kan jeg gøre anderledes næste gang?

Det betyder ikke, at vi undgår ansvar eller svære forandringer. Det betyder, at vi bruger energien på at forstå, lære og handle – fremfor at bruge den på at slå dig selv oven i hovedet.

Et forløb med plads til hele dig

Jeg har arbejdet med mennesker, træning og livsstilsforandringer gennem de seneste 13 år. Igen og igen har jeg set, at mennesker sjældent mangler viden. De fleste ved allerede, at grøntsager, bevægelse, søvn og pauser er gode for dem.

Det svære er at få alle de gode intentioner til at fungere i et liv med arbejde, børn, relationer, følelser, træthed og uforudsete ting.

Derfor er der plads til hele dig i et forløb hos mig.

Jeg møder dig ikke som et problem, der skal fikses, men som et menneske, der forsøger at få hverdagen til at hænge sammen. Sammen skaber vi et trygt rum, hvor du kan være ærlig om det, der er svært – også det, du måske synes, du burde have styr på.

Jeg tror ikke på, at jeg skal bestemme over dit liv. Du er eksperten i at være dig. Min opgave er at hjælpe dig med at få øje på dine mønstre, udfordre det, der holder dig fast, og omsætte dine ønsker til handlinger, der giver mening for dig.

Sådan kan et vanecoachingforløb foregå

Vi begynder med at tale om din situation, det, du gerne vil ændre, og det, du tidligere har forsøgt.

Herefter arbejder vi løbende med:

  1. At gøre dit mål tydeligt og meningsfuldt.
  2. At forstå dine nuværende vaner og mønstre.
  3. At finde de situationer, hvor det typisk bliver svært.
  4. At skabe konkrete og realistiske handlinger.
  5. At afprøve dem i din virkelige hverdag.
  6. At justere ud fra det, du oplever – uden at betragte det som en fiasko.
  7. At give dig redskaber, du kan bruge selv efter forløbet.

Et vanecoachingforløb er ikke et quickfix. Til gengæld kan det give dig en større forståelse af dig selv og en mere fleksibel måde at arbejde med forandring på.

Målet er ikke, at du skal være afhængig af en coach for at holde fast. Målet er, at du bliver bedre rustet til at navigere i din egen hverdag – også når livet ikke følger planen.

Vanecoaching i Lunderskov eller online

Du kan få vanecoaching ved personlige samtaler i Lunderskov nær Kolding eller online, hvis det passer bedre ind i din hverdag.

Online vanecoaching foregår som en almindelig personlig samtale via video. Du får derfor stadig et nærværende og individuelt forløb, selvom vi ikke sidder i samme rum.

Det giver dig mulighed for at få hjælp, uanset hvor i landet du bor, og uden at skulle bruge tid på transport.

Er vanecoaching det rette for dig?

Du behøver ikke være sikker på, præcis hvad du har brug for, før du kontakter mig.

Vi kan begynde med en uforpligtende samtale om det, der fylder, det du ønsker at ændre, og hvordan jeg eventuelt kan hjælpe dig. Sammen finder vi ud af, om vanecoaching er den rette løsning – eller om et af mine andre forløb passer bedre til dig.

Priser

PR SESSION

1.125 kr

  • Varighed: 45-55 min.
Book en uforpligtende samtale

COACHING FORLØB

6.495 kr.

  • Et samlet coaching forløb
  • 1 session af 90 min.
  • 5 sessioner af 45-55 min.
Book en uforpligtende samtale

Et forløb kan foregå både fysisk og online.

Alle priser er inkl. moms.

Vanecoaching er et samtaleforløb, hvor vi arbejder med de vaner og handlemønstre, du gerne vil ændre. Vi undersøger, hvad der påvirker din adfærd, hvilke forhindringer du møder, og hvordan du kan skabe realistiske handlinger, der passer til dig og din hverdag. Du får ikke en standardløsning, men hjælp til at finde din egen vej.

En vanecoach kan hjælpe dig med at forstå og ændre vaner inden for blandt andet kost, træning, søvn, pauser, struktur, skærmbrug og prioritering af dig selv. Vanecoaching kan også bruges, hvis du oplever alt-eller-intet-tænkning, har svært ved at holde fast eller ofte ender med at begynde helt forfra.

Vanecoaching foregår gennem personlige samtaler, hvor vi tager udgangspunkt i det, du ønsker at ændre. Sammen undersøger vi dine nuværende mønstre, de situationer der gør forandringen svær og de muligheder, du har. Mellem samtalerne får. du hjemmeopgaver med konkrete handlinger eller værktøjer, som vi efterfølgende evaluerer og tilpasser.

Nej. Vanecoaching kan bruges til alle typer vaner og adfærdsmønstre. Det kan eksempelvis handle om søvn, skærmbrug, struktur, pauser, træning, mad, nærvær eller om at prioritere dig selv. Vanecoaching tager udgangspunkt i det område af dit liv, hvor du ønsker en forandring.

Vanecoaching kan være en del af et vægttabsforløb, fordi vi arbejder med de vaner, situationer og tankemønstre, der påvirker din adfærd omkring mad og bevægelse. Du får ikke en striks kostplan eller en liste over forbudte fødevarer. I stedet arbejder vi på at skabe en fleksibel tilgang, som kan fungere i din hverdag og understøtte dit mål.

Et vanecoachingsforløb kan være en stor hjælp til at komme ud af et gammelt mønster med slankekure, regler og restriktioner og en stresset adfærd omkring kost og træning.

Så er vanecoaching netop relevant. Vi bruger ikke tidligere forsøg som bevis på, at du mangler viljestyrke. Vi bruger dem som værdifuld information om, hvad der ikke fungerede for dig. Sammen undersøger vi, hvorfor det blev svært, og hvordan din næste løsning kan tilpasses bedre til din virkelighed.

Det afhænger af, hvad du ønsker hjælp til, og hvor omfattende forandringen er. Nogle har brug for få samtaler til at skabe retning og få konkrete værktøjer, mens andre har glæde af et længere forløb med støtte og løbende justering. Vi taler om dine behov, inden du vælger et forløb.

Er du i tvivl om, hvorvidt Vanecoaching passer til dig?

Kontakt mig, så finder vi sammen ud af det.

Se øvrige ydelser