2. trimester af graviditeten føles nærmest som en helt ny graviditet. Kvalmen er væk, energien er tilbage, og jeg har endelig fundet mig bedre til rette i min gravide krop.
Det her vejr er jo simpelthen fantastisk! Jeg sidder ude på altanen med solen lige i ansigtet, og det er faktisk lige før, det er på nippet til at blive for varmt. Hurra for den sidste dag i marts.
Jeg tænker derfor, at det er et perfekt tidspunkt til at fortælle lidt mere om, hvordan mit 2. trimester af graviditeten er gået.
På onsdag er der kun tre måneder til termin, og jeg nærmer mig slutningen af 2. trimester. Det er vildt at tænke på, at der nu er under 100 dage til, at lillepigen forhåbentlig melder sin ankomst.
Det hele begynder langsomt at blive mere realistisk – og samtidig føles det stadig fuldstændig uvirkeligt.
En kæmpe kontrast til 1. trimester
Sammenlignet med 1. trimester af min graviditet føles det nærmest, som om jeg er kommet ind i en helt ny graviditet.
Mit 1. trimester er præget af meget kvalme, enorm træthed, manglende overskud og en følelse af ikke rigtig at kunne finde mig selv i min forandrede krop.
Nu er kvalmen fuldstændig væk.
Selvom min krop selvfølgelig er vokset, og vægten indtil videre siger omkring syv kilo ekstra, har jeg det langt bedre. Jeg har fundet mere ro i min gravide krop og er blevet bedre til at acceptere de forandringer, der følger med.
Jeg føler mig sjældent træt, hvis jeg holder mig nogenlunde i gang. Jeg har heller ikke fået smerter eller nævneværdige gener i lænd eller bækken.
Mine ribben kan til gengæld godt føles meget pressede. Jeg har en forholdsvis kort overkrop, så nogle gange føles det simpelthen, som om der ikke er plads til det hele derinde.
Av, min røv …
En af de ting, der påvirker mig mest, mærker jeg faktisk på mine cykelture.
Jeg ved ikke, om det skyldes, at mit bækken og min siddestilling har ændret sig, eller om det bare er, fordi kroppen efterhånden er blevet tungere. Måske er det en kombination.
Men hold nu op, hvor kan jeg få ondt i røven af at sidde på en cykel!
Jeg har endda købt et gelesæde, men det er stadig ikke ligefrem behageligt.
Cyklen er mit primære transportmiddel, og jeg cykler derfor rigtig meget i min hverdag. Jeg magter simpelthen ikke offentlig transport. Jeg gider ikke bruge penge på det, tiderne passer ikke altid, og busserne herovre er ofte fyldt med mennesker.
Der er bare så meget mere frihed i at kunne suse afsted på cyklen.
Samtidig er det en nem måde for mig at få bevægelse ind i hverdagen på. Så behøver jeg ikke nødvendigvis finde et andet tidspunkt til at være aktiv.
Indtil videre bider jeg den ømme røv i mig og cykler videre, så længe det føles forsvarligt og nogenlunde behageligt.
En aktiv hverdag og fire ugentlige træninger
Jeg oplever, at min aktive hverdag og min fysiske form er med til at give mig energi og velvære under graviditeten.
Det er selvfølgelig svært at vide præcis, hvorfor jeg har det så godt. Graviditeter er meget forskellige, og det, der fungerer for min krop, kan ikke nødvendigvis overføres direkte til andre.
Men bevægelsen gør helt klart noget godt for mig – både fysisk og mentalt.
Jeg er aktiv stort set hver dag, enten gennem mine cykelture eller en gåtur. Derudover træner jeg fortsat CrossFit omkring fire gange om ugen.
Der er naturligvis øvelser, jeg har skaleret ned eller modificeret, og vægte, der er blevet lettere. Jeg forsøger at lytte til kroppen og tilpasse træningen i takt med, at graviditeten udvikler sig.
Det er simpelthen så fantastisk fortsat at kunne bevæge og styrke kroppen.
Ud over den fysiske glæde kan jeg tydeligt mærke, at træningen giver mig mere energi og et større mentalt overskud. På de dage, hvor jeg slet ikke bevæger mig, bliver jeg typisk mere træt.
Du kan læse meget mere om mine overvejelser og tilpasninger i indlægget Træning under graviditet – er det nu også sikkert?.
Hjælp, jeg skal tisse!
Jeg har altid haft en meget lille blære. Når jeg først skal tisse, så skal jeg virkelig tisse.
Det er bestemt ikke blevet bedre under graviditeten!
Det typiske scenarie er, at jeg ligger og slapper af og beslutter mig for at gå en tur. Fem minutter efter turen er begyndt, føles det, som om lillepigen, livmoderen og alt andet presser direkte ned på min blære.
Og så skal jeg tisse. Nu!
Hver gang der er et toilet i nærheden, hopper jeg derfor lige ind. Problemet er bare, at der ikke altid er særlig mange offentlige toiletter rundt omkring i byen.
Det kan godt være lidt af en udfordring, for der er jo ingen, der har lyst til at gå rundt og være bange for at tisse i bukserne.
Nogle gange føles det også meget tydeligt, som om hun pludselig beslutter sig for at lægge sig direkte på min blære.
Jeg ved næsten ikke, hvad der er værst: ribben, der føles, som om de er ved at knække, eller en blære, der føles, som om den kan sprænge hvert øjeblik.
Men eftersom det stort set er mine eneste gener, skal jeg bestemt ikke klage.
Babyværelset begynder at tage form
Babyværelset begynder også stille og roligt at tage form.
Den anden dag vaskede jeg det meste af det tøj, vi har købt til hende indtil videre. Jeg kan godt lide at have styr på tingene og være ude i god tid.
Samtidig har jeg jo masser af tid til at gå og hygge mig med alle de små detaljer.
Jeg er også begyndt på forskellige kreative gør-det-selv-projekter – blandt andet en uro til værelset.
Jeg tænker, at der skal komme et separat indlæg om indretningen af babyværelset og de forskellige projekter. Det er nemlig virkelig hyggeligt at gå og forberede det hele til hende.
De første bevægelser i maven
Det er imponerende, hvor hurtigt bekymringerne kan melde sig, når man er gravid.
Inden jeg begyndte at kunne mærke liv, var jeg altid nervøs op til en scanning. Jeg har jo ingen mulighed for selv at vide, om hun rent faktisk har det godt derinde.
Jeg tror, at jeg er omkring uge 17, da jeg mærker hende for første gang.
Det føles mest som små bobler inde i maven. En meget underlig, men også utrolig speciel fornemmelse.
Søren mærker hende første gang omkring uge 20. Det er en fantastisk oplevelse for os begge, og jeg tror også, at det langsomt er med til at gøre graviditeten mere virkelig for ham.
Når bevægelserne bliver en tryghed
Det varierer meget, hvor ofte og hvor tydeligt jeg kan mærke hende.
Omkring uge 22 er der en periode, hvor jeg mærker hende ret tydeligt flere dage i træk. Derefter kommer der næsten 14 dage, hvor jeg stadig mærker hende, men slet ikke i samme grad.
Nu er jeg 26+5 og mærker hende hver dag, men jeg synes endnu ikke, at der er et helt fast mønster. Det er stadig meget forskelligt, hvornår og hvor tydeligt jeg mærker hende.
Hvis der går en aften, hvor jeg ikke rigtig har mærket hende – heller ikke efter noget tid på sofaen – kan jeg godt mærke bekymringerne komme snigende.
Man kan jo ikke bare tage fat i hende og forklare, at hun altså lige skal give lyd fra sig.
Så forsøger jeg at trykke lidt på maven, tale til hende eller synge for hende. Et iskoldt glas vand gør heller ikke altid nogen forskel.
Pludselig vågner hun som regel op, når hun selv synes, det er tid. Jeg tror simpelthen, at hun er så vant til, at jeg bevæger mig rundt, at lidt skubben og snakken ikke nødvendigvis generer hende.
Søren tager det heldigvis altid meget roligt og forsikrer mig om, at hun sikkert bare ligger og sover.
En vigtig note om mindre liv
Fra graviditetsuge 24 forventes det, at man mærker barnet hver dag, men det vigtigste er at lære sit eget barns normale bevægelsesmønster at kende. Hvis barnet bevæger sig tydeligt mindre end normalt, eller man bliver utryg, skal man kontakte sit fødested eller sin fødegang og få det vurderet. Man skal ikke vente på, at barnet selv begynder at bevæge sig igen.
Snart begynder 3. trimester
Nu er jeg virkelig spændt på, hvordan 3. trimester kommer til at forløbe.
Jeg har endnu ikke fastsat en bestemt dato for, hvornår jeg går på barsel. Det er ikke helt så enkelt, når man er selvstændig.
Jeg tænker derfor, at jeg må tage det hen ad vejen og se, hvordan min krop håndterer den sidste del af graviditeten, og hvordan lillepigen har det.
Heldigvis har jeg min fantastiske assistent og træner Louise, som kan tage over på flere af mine opgaver.
Jeg tænker også, at der skal komme et separat indlæg om det at være selvstændig, gravid og på vej på barsel.
Puha, der er mange tanker forbundet med det, og det fylder bestemt en del.
Lige nu forsøger jeg dog mest af alt at nyde den sidste tid i mit 2. trimester. Det er en helt særlig periode, hvor energien er kommet tilbage, maven vokser, og jeg hver dag mærker lidt mere til den lille pige derinde.
Hvis du selv er gravid eller tidligere har været det, må du meget gerne dele dine oplevelser fra 2. trimester. Det er altid hyggeligt at høre, hvor forskelligt en graviditet kan opleves ❤️
