Yay – det er endelig lykkedes! Efter udebleven menstruation, uregelmæssige cyklusser og næsten to års graviditetsønske står vi nu med den nyhed, vi så længe har ventet på. Gravid efter udebleven menstruation.
Du har måske allerede set det på min Instagram:
Jeg er gravid!
Det er en helt fantastisk og vidunderlig oplevelse – og samtidig noget, der stadig ikke helt er gået op for mig.
I skrivende stund er jeg i uge 15+4 og dermed cirka fire måneder henne.
Vi har fået at vide, at det bliver en lille pige. Det gjorde det hele en smule mere virkeligt, for nu kan jeg pludselig begynde at forestille mig hende som et lille menneske.
Jeg venter med længsel på at mærke liv derinde. Jeg tror, det bliver dér, det for alvor går op for mig, at hun faktisk er inde i min mave.
Selvom jeg altid har ønsket mig børn, og vi har forsøgt at blive gravide i virkelig lang tid, kan jeg stadig ikke forstå, at jeg snart skal være mor.
Det er så vildt.
Min vej fra udebleven menstruation til graviditet
Hvis du har fulgt med længe, ved du, at vi ikke blev gravide efter et par ugers forsøg.
Jeg stoppede med p-piller i marts 2017, fordi Søren og jeg gerne ville have et barn. Derefter udeblev min menstruation, og det blev begyndelsen på en lang periode med undersøgelser, hormontest, fertilitetsrådgivning, livsstilsændringer og rigtig mange tanker.
Du kan læse hele serien her:
- Del 1: Udebleven menstruation efter p-piller – min vej mod graviditet
- Del 2: Hormonbalance og udebleven menstruation – mine testresultater
- Del 3: Udebleven menstruation og mindre træning – min hormonopdatering
- Del 4: Hormonel ubalance og fertilitet – er min cyklus på vej tilbage?
- Del 5: Menstruationen er tilbage – men er min cyklus stabil?
- Del 6: Udebleven menstruation efter p-pillestop – jeg har brug for en pause
En lille faglig note: Min graviditet opstod efter en periode, hvor jeg ændrede fokus og begyndte at leve mere frit igen. Det betyder ikke, at jeg kan konkludere, at jeg blev gravid, fordi jeg “slappede af”, skruede op for træningen eller holdt op med at tænke på det. Fertilitet bliver påvirket af mange forhold, og det er aldrig den enkeltes skyld, hvis en graviditet lader vente på sig.
Skulle vi have fertilitetsbehandling?
Det spørgsmål, mange af jer sikkert sidder med, er, om det til sidst lykkedes gennem fertilitetsbehandling.
Vi var blevet rådgivet og undersøgt, og mulighederne for yderligere hjælp havde været en del af vores overvejelser.
Men graviditeten opstod uden fertilitetsbehandling.
Omkring halvandet år efter mit p-pillestop stod jeg med en positiv graviditetstest.
Eller faktisk med tre.
Jeg skulle jo lige være helt sikker 😉
De første syv måneder af 2018
I de første cirka syv måneder af 2018 ændrede jeg min livsstil ret markant.
Jeg skar kraftigt ned på min træning og forsøgte at sænke den samlede belastning på min krop. Jeg prioriterede søvn, restitution og kost og var meget opmærksom på mit aktivitetsniveau.
Dengang forklarede jeg det med, at min krop havde for meget frit kortisol og ikke var god nok til at omsætte det.
Det var den forklaring, jeg havde fået ud fra min private hormontest, men testen kunne ikke i sig selv dokumentere, at min krop ikke kunne “forbrænde” kortisol. Sammenhængen mellem træning, stress, menstruation og fertilitet er mere kompleks.
En stor træningsmængde kan hos nogle påvirke menstruationscyklussen – især hvis den samlede belastning bliver for høj i forhold til energiindtag og restitution. Men det betyder ikke, at træning i sig selv er skadeligt for fertiliteten. På ingen måde!
Jeg fik min menstruation i april og endnu en gang i juli.
Min cyklus var altså langt fra regelmæssig, men der skete i det mindste noget.
Jeg kunne ikke holde mit liv på standby
Omkring juli blev jeg simpelthen træt.
Træt af at tænke på babyer, menstruation, ægløsning, hormoner, kortisol og alt det andet.
Træt af at føle, at mit liv stod på standby.
Og træt af hele tiden at forsøge at gøre alting helt rigtigt.
Det er sindssygt svært at ændre hele sin livsstil, når det samtidig føles, som om man skal lægge låg på store dele af sig selv.
Derfor besluttede jeg, at de sidste fem måneder af 2018 ikke skulle være endnu et projekt om at “få styr på mine hormoner”.
Projekt baby måtte også gerne fylde mindre.
Jeg havde brug for en pause og for at få mig selv med igen.
Tilbage til en hverdag, der føltes som min
Jeg begyndte at skrue op for min træning igen og vendte gradvist tilbage til en mere aktiv hverdag.
Ikke fordi jeg havde fået at vide, at mere træning ville gøre mig gravid. Jeg havde bare brug for igen at kunne genkende mig selv og leve på en måde, der føltes rigtig for mig.
Jeg forsøgte også at slippe noget af kontrollen omkring graviditetsønsket.
Jeg holdt op med konstant at analysere hvert lille tegn fra kroppen og prøvede i stedet at rette min opmærksomhed mod mit arbejde, vores rejser og alt det andet, mit liv også bestod af.
Det betød ikke, at ønsket forsvandt.
Men det fik lov at fylde mindre.
“Du skal bare slappe af”
Du har sikkert hørt det før:
Du skal bare slappe af. Så skal det nok ske.
Det kan være noget af det mest irriterende at få at vide, når man forsøger at blive gravid.
Det er jo ikke en kontakt, man bare kan slukke for.
Lidt ligesom når man desperat leder efter en kæreste og får at vide, at prinsen på den hvide hest nok skal dukke op, så snart man stopper med at lede.
Det lyder så enkelt.
Men det er pisse svært.
I mit tilfælde gik der cirka to en halv måned fra beslutningen om at flytte mit fokus, til jeg stod med de positive graviditetstests.
Det kan være fristende at konkludere, at graviditeten kom, fordi jeg slap tankerne og “slappede af”.
Men det kan jeg ikke vide.
Det eneste, jeg med sikkerhed kan sige, er, at pausen gjorde det lettere for mig at være i mit eget liv. Og så skete graviditeten i den samme periode.
Én, to og tre positive graviditetstests
Da den første graviditetstest viste to streger, havde jeg svært ved at forstå det.
Efter så lang tids venten virkede det nærmest urealistisk, at testen pludselig kunne være positiv.
Så jeg tog selvfølgelig en mere.
Og derefter endnu en.
Én, to og tre positive graviditetstests.
Det var åbenbart det, der skulle til, før jeg begyndte at tro på det.
Selv nu, hvor jeg er fire måneder henne, kan det stadig føles uvirkeligt. Men det lille menneske vokser derinde, og vi har fået at vide, at det er en pige.
Vores lille pige.
Gravid uden fertilitetsbehandling
Vi endte altså med at blive gravide uden fertilitetsbehandling.
Det tog cirka halvandet år fra mit p-pillestop, til jeg stod med en positiv test.
Jeg er selvfølgelig utrolig glad for, at det skete uden behandling. Men det betyder ikke, at fertilitetsbehandling ville have været et nederlag eller en mindre rigtig vej til at blive forældre.
Havde vi haft brug for hjælp, havde det været lige så legitimt.
Det vigtigste var ikke, hvordan graviditeten opstod.
Det vigtigste var, at ønsket endelig gik i opfyldelse.
Endelig må jeg dele det
Søren er et meget privat menneske, og derfor har jeg ikke kunnet dele noget med jer de første tre måneder.
Det har været sindssygt svært.
Jeg har skrevet en masse tanker og reaktioner ned fra tiden omkring de positive tests og de første uger af graviditeten. Det er netop den slags ærlige fortællinger, jeg selv har savnet at kunne læse.
Men hold da op, hvor er det fantastisk endelig at kunne fortælle jer nyheden.
Endelig kan jeg være helt mig selv igen uden at skulle gemme på noget så stort.
Vi skal være forældre.
Og der vokser en lille pige inde i min mave ❤️
En afslutning fra mig i dag – 2026
Den lille pige, jeg sad og ventede på at mærke bevæge sig, var Clara. Hun kom til verden den 3. juli 2019.
Siden kom Noah – og senest Lucas. I dag sidder jeg altså som mor til tre, mens jeg læser mine gamle ord om frygten for, at det måske aldrig skulle lykkes.
Det gør denne serie helt særlig for mig.
Når jeg læser den i dag, kan jeg også se, hvor meget jeg søgte efter én forklaring og én rigtig løsning. Jeg forsøgte at forstå, kontrollere og optimere mig frem til noget, der i virkeligheden var langt mere komplekst.
At min historie endte med en graviditet, betyder ikke, at rådet til andre er, at de “bare skal slappe af”, træne mindre eller vente lidt længere. Nogle bliver gravide spontant, andre får brug for fertilitetsbehandling, og for nogle bliver vejen en helt anden end forventet.
Ingen af delene siger noget om, hvor meget man har ønsket sig et barn, eller hvor godt man har gjort det.
Jeg har valgt at bevare serien, fordi den viser min virkelighed, som den føltes dengang: håbet, frustrationen, kontrollen, ventetiden og den enorme glæde, da testen endelig blev positiv.
Hvis du selv står midt i ventetiden, håber jeg først og fremmest, at fortællingen kan få dig til at føle dig lidt mindre alene ❤️
Tak fordi du fulgte hele rejsen.
