Uregelmæssig menstruation efter p-piller
Efter 13 måneder uden menstruation kom den endelig tilbage. Men min cyklus blev ikke regelmæssig, og ventetiden begyndte at fylde mere, end jeg havde lyst til. Nu prøver jeg at give både min krop og mine tanker lidt mere plads.
Uh, så er det vist ved at være tid til endnu en opdatering på min hormonrejse.
Jeg har fået en del henvendelser fra jer, der spørger, hvordan det går med min menstruation, min cyklus og vores ønske om graviditet. Derfor vil jeg prøve at samle tankerne og give en ærlig status.
For ja, der sker noget.
Men det er stadig hverken regelmæssigt, forudsigeligt eller særlig nemt at finde rundt i.
Hvis du vil læse hele min historie fra begyndelsen, finder du de tidligere dele her:
- Del 1: Udebleven menstruation efter p-piller – min vej mod graviditet
- Del 2: Hormonbalance og udebleven menstruation – mine testresultater
- Del 3: Udebleven menstruation og mindre træning – min hormonopdatering
- Del 4: Hormonel ubalance og fertilitet – er min cyklus på vej tilbage?
- Del 5: Menstruationen er tilbage – men er min cyklus stabil?
En lille faglig note: Menstruationen kan godt være uregelmæssig eller udeblive i en periode efter et p-pillestop. Udebliver den i flere måneder, bør man dog ikke automatisk gå ud fra, at kroppen blot skal have mere tid. Der kan være mange mulige forklaringer, og derfor er det en god idé at tale med sin læge. En enkelt blødning fortæller heller ikke nødvendigvis, om der har været ægløsning, eller om cyklussen nu fungerer regelmæssigt.
Menstruationen kom tilbage – men ikke regelmæssigt
Jeg fik endelig min menstruation igen efter 13 måneder uden blødning.
Det skete på selve dagen, hvor vi rejste til Cuba, og jeg blev selvfølgelig fuldstændig begejstret. Efter så lang tid føltes det som et kæmpe tegn på, at min krop endelig var på vej tilbage i balance.
Jeg havde nok også fået skabt nogle lidt for store forventninger.
Inde i mit hoved kom én menstruation hurtigt til at betyde, at nu ville det hele bare køre. Min cyklus ville blive regelmæssig, jeg ville få ægløsning, og så kunne vi endelig komme videre med ønsket om graviditet.
Sådan skulle det ikke helt gå.
Men hey – livet skal jo heller ikke bare være nemt 😉
Fastlåst i en venteposition
De sidste par måneder har jeg været rigtig meget i tvivl om, hvad jeg egentlig vil gøre.
På den ene side vil jeg helst give min krop ro og tid til selv at finde en mere stabil cyklus.
På den anden side er jeg efterhånden også blevet ret utålmodig.
For et par uger siden kunne jeg mærke, at jeg var ved at være virkelig træt af at befinde mig i den her venteposition. Træt af hele tiden at mærke efter, holde øje og forsøge at regne ud, om der mon er noget på vej.
Selvom graviditetsønsket ikke fylder mine tanker konstant, ligger det alligevel hele tiden et sted i baggrunden.
Og pludselig føles det, som om der er gravide og babyer alle vegne.
Hver gang bliver det en lille påmindelse om, at min krop ikke er der endnu.
Det er ikke, fordi jeg ikke glæder mig på andres vegne. Det gør jeg. Men glæden kan godt eksistere samtidig med, at jeg bliver mindet om min egen længsel og frustration.
Jeg har brug for en pause fra graviditetsfokusset
Jeg har ønsket mig en graviditet i snart halvandet år.
Men lige nu kan jeg mærke, at jeg simpelthen har brug for en pause.
Ikke nødvendigvis en pause fra selve ønsket. Det er der stadig.
Jeg har mere brug for en mental pause fra, at menstruation, ægløsning og graviditet hele tiden skal være det, mit liv orienterer sig omkring.
Derfor er jeg begyndt at fokusere mere på andre ting.
Jeg har startet nye projekter i mit arbejde, som giver mig noget andet at glæde mig til og engagere mig i. Det har allerede hjulpet, fordi jeg i højere grad kan flytte tankerne væk fra ventetiden.
Jeg kan dog næsten skamme mig over, at jeg nu kan sidde med følelsen af, at den graviditet faktisk gerne må vente lidt.
Det virker mærkeligt at have ønsket sig noget så meget og så inderligt – og derefter pludselig mærke et behov for, at det ikke skal ske lige nu.
Men måske er det egentlig bare helt menneskeligt.
Det betyder jo ikke, at jeg ikke længere ønsker at blive gravid. Det betyder bare, at jeg har brug for igen at kunne være i mit liv, mens jeg venter.
Det er ikke det samme som at give op
Det er nemt at komme til at tænke, at hvis jeg flytter mit fokus, så har jeg givet op.
Men sådan føles det faktisk ikke.
Jeg forsøger ikke at bilde mig selv ind, at ønsket ikke findes. Jeg prøver heller ikke at tvinge mig selv til at være ligeglad.
Jeg forsøger bare at give plads til, at mit liv må indeholde mere end det her ene ønske.
Det er ikke et nederlag at have brug for en pause fra noget, man virkelig gerne vil.
Nogle gange er pausen måske netop det, der gør, at man kan holde ud at være i processen.
Fokus på arbejde, rejser og alt det andet liv
Søren og jeg er begyndt at planlægge flere rejser.
Ja, som om det næsten kan lade sig gøre at få presset flere rejser ind i vores liv 😅
Derudover er jeg som sagt i gang med en masse nye ting rent forretningsmæssigt. Det giver mig både energi og noget konkret at rette min opmærksomhed imod.
Samtidig forsøger jeg fortsat at skabe gode betingelser for min krop.
Jeg prioriterer min søvn, spiser tilstrækkeligt og varieret, forsøger at holde mit aktivitetsniveau på et niveau, jeg kan restituere fra, og er opmærksom på den samlede belastning i min hverdag.
Jeg kan ikke kontrollere mig frem til en regelmæssig menstruationscyklus eller en graviditet.
Men jeg kan forsøge at passe godt på mig selv undervejs.
Jeg vil ikke miste mig selv i processen
Noget af det vigtigste for mig lige nu er ikke at miste mig selv i det her.
Jeg vil ikke kun have fokus på slutresultatet. Jeg vil også kunne være til stede i processen og nyde mit liv, mens det foregår.
Det føler jeg ikke helt, at jeg har kunnet det sidste halve års tid.
Jeg har haft enormt svært ved hele tiden at skulle lægge en dæmper på mig selv og pludselig føle, at der findes faste regler for, hvor meget jeg må være aktiv.
Træning og bevægelse er en stor del af min identitet. Derfor er det ikke bare antallet af træninger, jeg har skruet ned for. Det føles også, som om jeg har skullet skrue ned for en del af mig selv.
Og det holder ikke i længden.
Træning, restitution og hormonbalance
Jeg har tidligere været meget fokuseret på ikke at “fremprovokere for meget kortisol” gennem træning.
Det er dog mere nuanceret end, at en hård træning automatisk skaber hormonel ubalance eller forhindrer en graviditet.
Træning er som udgangspunkt sundt. Men hvis den samlede belastning bliver for stor i forhold til energiindtag, søvn og restitution, kan det hos nogle påvirke menstruationscyklussen.
Det handler derfor ikke om, at jeg skal være bange for at bevæge mig eller undgå alt, der føles hårdt.
Det handler om helheden og om at finde et niveau, hvor min krop kan følge med.
Jeg vil selvfølgelig ikke bare smide alle de ændringer, jeg har arbejdet med, på gulvet. Jeg vil fortsat være opmærksom på min restitution og på ikke at presse min krop mere, end den kan håndtere.
Men der skal også være plads til, at jeg kan være mig.
Det vil jeg i langt højere grad fokusere på de næste måneder.
Målet er en stabil cyklus
Mit mål lige nu er ikke længere konstant at forsøge at regne ud, hvornår jeg kan blive gravid.
Målet er først og fremmest, at min menstruationscyklus bliver mere stabil.
Og så håber jeg lidt, at graviditeten kommer, når den kommer.
Det er selvfølgelig lettere at skrive, end det nødvendigvis bliver at efterleve. Jeg ved godt, at utålmodigheden og håbet sikkert kommer til at dukke op igen.
Men lige nu føles det som en lettelse at give slip på noget af kontrollen.
Og så kom menstruationen igen
Jeg ville egentlig være begyndt på det her indlæg i går, men jeg blev for træt og udsatte det.
Da jeg vågnede i morges, havde jeg voldsomme mavekramper.
Og lur mig, om min menstruation ikke er kommet igen.
Yay!
Denne gang prøver jeg bare at tage det, som det kommer.
Jeg forsøger ikke straks at regne frem til næste menstruation eller konkludere, at min cyklus nu er blevet regelmæssig. Jeg vil helst undgå at skabe en masse forventninger, som kroppen måske ikke kan leve op til endnu.
Der er gået omkring to en halv måned siden min sidste menstruation. Min cyklus er derfor fortsat langt fra regelmæssig.
Men måske er det alligevel et skridt i den rigtige retning.
Hvis smerterne bliver usædvanligt kraftige, fortsætter eller føles anderledes end almindelige menstruationssmerter, er det selvfølgelig noget, jeg skal tale med min læge om.
Et skridt tættere på – uden at kende vejen
Status er altså stadig en blanding af tanker, håb, frustrationer og nye signaler fra kroppen.
Jeg ved ikke, om den nye menstruation betyder, at min cyklus langsomt er ved at finde en rytme. Jeg ved heller ikke, hvornår eller om jeg har ægløsning.
Men jeg vælger at se blødningen som endnu et lille skridt.
Ikke som et bevis på, at alt nu fungerer perfekt – men som et tegn på, at der fortsat sker noget.
Samtidig forsøger jeg at huske, at jeg ikke behøver sætte hele mit liv på pause, mens jeg venter.
Jeg må gerne glæde mig til rejser, fordybe mig i mit arbejde, træne, leve og være mig.
Og jeg må også gerne have brug for en pause fra at ønske mig noget så inderligt.
Tak fordi du læser med og følger hele den her lidt forvirrende rejse ❤️
