Menstruation og graviditet er efterhånden blevet det helt store omdrejningspunkt i mit liv.
Jeg har villet skrive det her blogindlæg i en måneds tid efterhånden. Jeg vil rigtig gerne fortsætte med at dele min oplevelse og vores kamp for at blive gravide.
Samtidig har jeg haft rigtig svært ved at sætte ord på det hele. Jeg har så mange forvirrende tanker, at det har været svært at få dem samlet og gøre indlægget brugbart for jer.
For hvordan beskriver man den enorme glæde over, at menstruationen endelig kommer tilbage – og den efterfølgende skuffelse, når den alligevel ikke dukker op igen?
Hvis du vil læse min hormonrejse fra begyndelsen, finder du de tidligere dele her:
- Udebleven menstruation efter p-piller – min vej mod graviditet
- Hormonbalance og udebleven menstruation – mine testresultater
- Udebleven menstruation og mindre træning – min hormonopdatering
- Hormonel ubalance og fertilitet – er min cyklus på vej tilbage?
En lille faglig note: En menstruationslignende blødning efter en lang periode uden menstruation kan være et positivt tegn, men én blødning beviser ikke nødvendigvis, at der har været ægløsning, eller at cyklussen nu er blevet regelmæssig. Ved en uregelmæssig cyklus kan det også være meget svært at beregne tidspunktet for ægløsning ud fra en app.
Besøg af madam rød
Det bliver en noget speciel rejsedag, da vi for seks uger siden skal afsted mod Cuba.
Klokken er tre om natten – eller om morgenen, eller hvad man lige kalder det tidspunkt. Jeg har ikke sovet særlig mange timer, og vi har heller ikke lang tid, før vi skal ud ad døren og videre mod lufthavnen.
Da jeg famler mig ud på toilettet, får jeg til min store overraskelse et glædeligt gensyn med madam rød.
Min menstruation er kommet!
Lykkelig over at få menstruation
Tænk, at jeg skal blive så lykkelig over rent faktisk at få min menstruation tilbage.
I et lettere kaotisk øjeblik styrter jeg rundt i hele lejligheden for at finde tamponer. Det er trods alt 13 måneder siden, jeg sidst har haft brug for dem, og jeg tør bestemt ikke satse på, at de er nemme at finde på Cuba.
På grund af tidspunktet og hele rejsesituationen når jeg næsten ikke at blive så begejstret, som jeg ellers har forestillet mig.
Men det er ikke bare en lille pletblødning. Jeg får fire-fem dage med noget, der føles som en helt almindelig menstruation.
Yes mand!
Det må da betyde, at min krop og mine hormoner nu er på vej i den rigtige retning.
Det håber jeg i hvert fald.
Hvornår har jeg egentlig ægløsning?
Adgangen til internet er meget begrænset på Cuba, og min app med beregning af cyklus og ægløsning virker ikke rigtigt.
I de korte intervaller, hvor vi har internet, glemmer jeg fuldstændig at få styr på det.
Min hukommelse fortæller mig, at ægløsningen ligger cirka tre uger efter menstruationen. Inde i mit hoved får jeg derfor planlagt, at den må komme cirka fem dage efter, vi vender hjem fra Cuba.
Sådan en ferie med afslapning må da kunne give masser af fertilitet!
Da vi rammer Danmark igen, får jeg ivrigt tastet min menstruation ind i appen. Her fortæller den mig, at min forventede ægløsning var for to dage siden.
Nåååh – to uger efter menstruationen og ikke tre. Javel, så er jeg blevet det klogere.
Men det viser sig faktisk at være lidt mere nuanceret end som så.
Ægløsning ligger ikke altid på dag 14
Ved en helt regelmæssig cyklus ligger ægløsningen ofte cirka 12-14 dage før den næste menstruation begynder. Det er altså ikke nødvendigvis præcis 14 dage efter den seneste menstruation.
Hvis cyklussen varer 28 dage, vil ægløsningen ofte ligge omkring dag 14. Men hvis cyklussen er længere, kortere eller uregelmæssig, kan tidspunktet være et helt andet.
Og efter 13 måneder uden menstruation har min app selvfølgelig nærmest intet brugbart mønster at beregne ud fra. Dens forslag er derfor kun et skøn – ikke en facitliste.
Det kan være svært at ramme ægløsningen præcist ved en uregelmæssig cyklus. Man kan blandt andet holde øje med udflåd eller anvende ægløsningstest, men heller ikke de metoder giver nødvendigvis et fuldstændig sikkert billede.
Lige nu ved jeg derfor reelt ikke, om jeg har haft ægløsning, eller hvornår den i så fald har været.
Ingen menstruation og ingen graviditet
Jeg har nok indirekte lagt et vist pres på min krop og mig selv, for jeg er virkelig spændt i dagene op til, at min menstruation endnu en gang burde melde sin ankomst.
Det gør kun skuffelsen endnu større, da den nu er to uger forsinket.
Og nej, jeg er ikke gravid.
Den test har jeg for længst taget. Jeg har lært, hvor nemt jeg bliver overopmærksom på alle mulige tegn og ender med at føle mig mentalt gravid. Det magter jeg simpelthen ikke at bøvle rundt med endnu en gang.
Et eller andet sted ved jeg jo godt, at kroppen ikke nødvendigvis går direkte ind i en normal og regelmæssig cyklus efter den første blødning.
Men jeg har nok forventet det lidt for meget.
Nu kan jeg mærke frustrationerne og utålmodigheden vælte ind over mig igen.
Skal jeg begynde på hormonbehandling?
Jeg har faktisk besluttet, at hvis jeg endnu ikke har fået min menstruation, når vi kommer hjem fra Cuba omkring den 1. juni, vil jeg kontakte min læge og begynde at undersøge mulighederne for hormonbehandling.
Den tanke kan jeg heldigvis lægge fra mig, inden vi rejser, fordi menstruationen jo kommer.
Men nu, hvor den ikke er dukket op igen, kan jeg mærke, at tanken så småt begynder at snige sig tilbage.
Jeg vil stadig allerhelst give min krop mulighed for selv at finde en stabil cyklus. Samtidig ved jeg godt, at medicinsk behandling ikke nødvendigvis er en dårlig eller “unaturlig” løsning. Den rette behandling afhænger af årsagen til den udeblevne menstruation og skal vurderes sammen med lægerne.
Og helt ærligt: Min tålmodighed begynder at slippe op.
Vi er gået ind i måned 15 med et ønske om graviditet.
Det er længe.
Et positivt tegn – men ikke hele løsningen
Det er vigtigt for mig at huske, at menstruationen på rejsedagen stadig er et positivt tegn.
Min krop har trods alt blødt igen efter 13 måneder uden menstruation.
Men en enkelt blødning fortæller ikke nødvendigvis, om jeg har haft ægløsning, eller om min cyklus nu fungerer regelmæssigt. Derfor giver det mening, at jeg fortsat bliver fulgt og får undersøgt andre mulige forklaringer sammen med lægerne.
Det er bare svært ikke at håbe, at den ene menstruation betyder, at alt er løst.
En hverdag, der er ændret markant
Oven i alle tankerne om menstruation og graviditet har jeg ændret min hverdag rimelig drastisk.
Jeg har tidligere fået foretaget en hormontest, som blandt andet bliver tolket som lave kønshormoner og et forhøjet niveau af frit kortisol.
På baggrund af resultaterne har jeg forsøgt at sænke den samlede belastning på min krop. Det betyder blandt andet mindre hård træning, mere restitution, fokus på søvn og et forsøg på at skrue ned for arbejdsrelateret stress.
Det er ikke nogen lille ændring for mig.
Kortisol og mistanken om lavt stofskifte
Jeg har tidligere beskrevet det, som om mit stofskifte er nedsat, fordi min krop ikke selv kan “forbrænde” eller metabolisere mit kortisol.
Det er dog en mere sikker konklusion, end den test alene kan bære.
En urinmåling af kortisol kan ikke i sig selv stille diagnosen lavt stofskifte. Lavt stofskifte vurderes normalt ud fra symptomer og almindelige blodprøver – særligt TSH og T4 – og skal fortolkes af en læge.
Resultatet har derfor givet anledning til spørgsmål og yderligere undersøgelser, men det er ikke det samme som en endelig diagnose.
Uanset hvad kan både fysisk og psykisk belastning, utilstrækkelig restitution, søvn, energiindtag og en række medicinske tilstande påvirke menstruationscyklussen. Derfor forsøger jeg lige nu at se på hele billedet frem for at placere hele forklaringen ét sted.
Søvn som en vigtig prioritet
Min søvn har jeg så vidt muligt altid godt styr på.
Jeg prioriterer minimum 7,5 timers søvn og helst otte-ni timer. Det er ikke altid muligt at kontrollere kvaliteten af søvnen, men jeg forsøger i det mindste at give min krop muligheden for at restituere.
Søvn er én af de ting, jeg føler, jeg rent faktisk har nogenlunde styr på.
En sund og tilstrækkelig kost
Kosten synes jeg også, at jeg har et godt fundament omkring.
Jeg spiser varieret og sørger for at få protein, kulhydrat og fedt. Tidligere har jeg haft meget fokus på specifikke fødevarer, der skulle kunne “booste” testosteron, østrogen og progesteron.
Men jeg prøver også at være opmærksom på, at der ikke findes enkelte magiske madvarer, som kan genstarte min cyklus.
Det vigtigste er, at min krop får tilstrækkelig energi og næring, og at kosten ikke bliver endnu et kontrolleret projekt med en masse regler.
Stress og livet som selvstændig
Mit stressniveau er sværere.
Det er ikke altid nemt at være selvstændig – og slet ikke med den person, jeg er.
Jeg elsker at være der for andre mennesker, og jeg gør en ære ud af at være til rådighed. Men jeg har måttet sande, at jeg også bliver nødt til at holde fri en gang imellem.
Jeg øver mig rigtig meget i at lukke telefonen ned og nogle gange bare ikke være tilgængelig. Det er svært, men det bliver bedre og bedre.
Derudover har jeg fået nogle helt fantastiske praktikanter, som nu er blevet til faste assistenter og hjælper mig med flere opgaver.
Jeg er bare typen, der altid har tusind bolde i luften – og i virkeligheden kan jeg kun jonglere med tre ad gangen.
Jeg vil rigtig mange ting og har masser af projekter, jeg gerne vil i gang med. Det er svært at acceptere, at jeg ikke kan det hele på én gang.
En meget aktiv hverdag
At leve aktivt og træne fem-otte gange om ugen har været en kæmpe del af mig gennem de sidste seks år.
Det er sindssygt svært pludselig at skulle skære så meget ned på det – specielt når mit arbejde er at motivere andre til at være aktive.
Jeg kan snildt cykle 80-90 kilometer om ugen, fordi cyklen bare er mit transportmiddel. Det er blevet helt normalt for mig at cykle alle steder.
På de helt lange ture, hvor der er mulighed for at tage S-tog eller en direkte bus, forsøger jeg at vælge den offentlige transport.
Men hold kæft, hvor synes jeg, det er kedeligt at være tvunget til at tage offentlig transport, når jeg mest af alt har lyst til at cykle. Specielt i det her skønne vejr.
Jeg har halveret min træning
Mine træninger er også mere eller mindre blevet halveret. Nu træner jeg omkring tre-fire gange om ugen.
Håndboldtræningen er den hårdeste aktivitet for min krop. Den varer cirka to en halv time og indeholder masser af løb, så lige nu deltager jeg kun én gang om ugen.
Det er pisse svært at skulle lægge en dæmper på mig selv og ikke bare kunne træne, lige så ofte som jeg har lyst.
På nogle punkter er det måske lidt som for mennesker, der ikke har lyst til at træne. Det der med at blive tvunget til noget, man ikke har lyst til, er bare ikke fedt.
Jeg vil meget hellere springe en træning over, fordi jeg ikke har lyst, end fordi jeg føler, at jeg ikke må presse min krop.
Nu skal I endelig ikke blive bange for at være aktive og bruge jeres krop. Regelmæssig bevægelse er sundt for langt de fleste, og min situation kan ikke overføres direkte til andre.
Det handler om min samlede træningsmængde, min manglende menstruation, mit ønske om graviditet og de anbefalinger, jeg har fået i mit konkrete forløb.
Har p-piller gjort min krop doven?
Jeg har tidligere tænkt, at p-pillerne har gjort min krop “doven”, fordi den har fået hormoner udefra og derfor ikke selv har behøvet at producere dem.
Så enkelt er det dog ikke.
P-piller hæmmer ægløsningen, mens man tager dem, men de medfører normalt ikke en vedvarende ændring af menstruationscyklussen efter p-pillestop. Hos nogle kan menstruationen udeblive i nogle måneder, men når den er væk så længe som hos mig, giver det mening at undersøge andre mulige årsager.
Det betyder ikke, at min oplevelse ikke er reel. Det betyder bare, at det ikke nødvendigvis er p-pillerne alene, der forklarer den.
Status: tilbage i venteposition
Så hvad er status lige nu?
Tjah, jeg går fortsat lidt i venteposition og prøver at finde ud af, hvor længe jeg vil vente, før vi tager næste skridt sammen med lægerne.
Menstruationen er kommet én gang, og det giver mig håb. Samtidig er den allerede to uger forsinket, og jeg ved stadig ikke, om jeg har haft ægløsning.
Jeg prøver at gøre de ting, der føles gode og realistiske for min krop: prioritere min søvn, spise tilstrækkeligt og varieret, holde mit aktivitetsniveau på et niveau, jeg kan restituere fra, og være opmærksom på mit stressniveau.
Og så prøver jeg at bevare mig selv i processen.
Jeg håber fortsat, at mine tanker kan være med til at sætte fokus på emnet og fjerne noget af det tabubelagte ved udebleven menstruation og fertilitetsproblemer.
Men min vigtigste anbefaling til andre må være ikke bare at gå alene med det. Udebliver menstruationen gennem længere tid, er det en god idé at kontakte lægen og få undersøgt, hvad der kan ligge bag.
Tak fordi du læser med ❤️
Jeg hører meget gerne fra jer, hvis I selv har tanker eller erfaringer, I har lyst til at dele.
Fortsættelse følger i del 6: Udebleven menstruation og ustabile hormoner efter p-pillestop.
