Min iværksætterdrøm om at åbne mit eget træningsstudio fik først et ordentligt slag. Nu er nye lokaler kommet i spil, men med dem følger også budgetter, bankmøder, store investeringer og en termin, der kommer tættere og tættere på.

Jeg skylder vist en opdatering på mit tidligere indlæg: Iværksætterdrøm – udvidelse af forretningen.

I efteråret havde jeg fundet de perfekte lokaler til at udvide min forretning og skabe mit eget træningsstudio og sundhedshus.

En lang historie kort: Det gik ikke helt efter planen.

De første drømmelokaler faldt igennem

Vi løb ind i udfordringer med kommunen og lokalplanen. Den er fra 1994 og er ikke blevet ændret siden – og det er kommunen heller ikke interesseret i på nuværende tidspunkt.

Snak lige om at være gammeldags.

I de lokaler, jeg havde kig på, måtte der udelukkende drives virksomheder inden for transport og lager. Det er ikke rigtig nogle kategorier, jeg kan presse min forretning ind under.

Til sidst sprang udlejeren desværre fra.

Øv også!

Selvom jeg havde forsøgt ikke at forvente for meget for tidligt, var jeg allerede begyndt at lægge store fremtidsplaner. Inde i mit hoved havde jeg nærmest indrettet hele stedet og forestillet mig, hvordan hverdagen skulle se ud.

Så ja, det var lidt af en mavepuster.

Tilbage til start

Der var ikke andet at gøre end at gå tilbage til researchfasen.

Vi arbejdede videre med forretningsstrategi, forretningsplaner og budgetter. For én ting er helt sikkert: Min iværksætterdrøm skal blive til virkelighed på et eller andet tidspunkt!

Budgetter – gaaab!

Holy moly. Nu forstår jeg virkelig godt, hvorfor jeg ikke valgte handelsskolen dengang i tidernes morgen.

Der er jo sindssygt mange ting, der skal tænkes ind i sådan nogle budgetter.

Driftsbudget? Etableringsbudget? Hvad fanden betyder alt det?

Forsikringer, eksterne og interne udgifter, faste omkostninger, rengøring, elektronik, husleje og udstyr. Listen bliver bare længere og længere.

Heldigvis har jeg fået rigtig god hjælp af en bankmand til at regne på det hele. Men helt seriøst: Bare tanken om budgetter, skat og moms kan give mig hovedpine og suge al energi ud af mig.

Det er virkelig ikke den side af livet som selvstændig, der tænder mig.

Jeg er meget glad for, at jeg har en revisor til at holde styr på mange af de ting i hverdagen.

Nye lokaler i Vanløse

I december fandt vi nogle nye og helt fantastiske lokaler i Vanløse.

De ligger tæt på både metro og S-tog og har et virkelig godt layout. Lokalerne er helt rå, og derfor vil vi i høj grad kunne indrette dem, præcis som vi ønsker.

Men processen har heller ikke ligefrem været hurtig denne gang.

Vi havde heldigvis styr på det grundlæggende, så forretningsplanen og budgetterne hurtigt kunne sendes videre til ejeren og ejendomsmægleren.

Kort efter fik vi at vide, at der også var en anden interesseret i lokalerne. Pludselig blev vi en anelse stressede.

Jeg rykkede banken, men de var verdens største snøvlehoveder. Vi ventede på nogle papirer fra ejendomsmægleren, men det tog også lang tid.

Og imens kom julen og ferien tættere og tættere på.

Godkendelse fra banken

Det er jo ikke ligefrem sådan, at jeg går rundt med et par millioner på lommen, som jeg bare kan investere.

Projektet kræver, at jeg kan optage et erhvervslån og dermed få dækket en stor del af startkapitalen.

Ud fra vores budgetter, forventede indtjening, husleje og øvrige udgifter kan forretningen godt hænge sammen. Men der skal findes rigtig mange penge i opstartsfasen.

Vi taler blandt andet om:

• Cirka 200.000 kroner til depositum
• Cirka 300.000 kroner til udstyr
• Udgifter til rådgivning, indretning og etablering

Det har taget sindssygt lang tid at få det hele godkendt i banken, og jeg begyndte virkelig at frygte, at de ikke ville være med på idéen.

Heldigvis synes de, at det er et vildt fedt projekt, og jeg er nu blevet godkendt til et erhvervslån.

Det er en ret stor milepæl!

Gennemgang af lokalerne med en ingeniør

Vi fik endelig aftalt en tid til at gennemgå lokalerne med en ingeniør og se på, hvordan plantegningerne kunne udformes.

Fordi lokalerne står helt rå, har vi mulighed for at indrette dem, som vi gerne vil. Det er sindssygt spændende – men det betyder også, at der er endnu flere beslutninger, som skal træffes.

Heldigvis har jeg gennem min uddannelse som visuel designer prøvet at tegne plantegninger. Jeg fik derfor skitseret nogle forskellige idéer, selvom der ikke var mål på noget som helst, og en del måtte laves lidt på fornemmelsen.

Hvilket gulv skal vi have?

Hvilke krav er der til ventilation?

Hvordan skal badeværelserne indrettes?

Hvilket loft skal vi vælge?

Hvor skal de forskellige områder placeres?

Lige pludselig var der endnu mere at forholde sig til.

På det tidspunkt var jeg ærligt talt imponeret over, at mit hoved overhovedet kunne følge med. Oven i det hele var jeg blevet gravid og befandt mig midt i de famøse første tre måneder med kvalme og ekstrem træthed.

Hvordan jeg har fået det hele til at hænge sammen, er mig stadig en gåde.

Og så må jeg selvfølgelig ikke glemme min fantastiske PA, Louise. Hun har været en kæmpe hjælp gennem hele processen.

Juleferie og stilstand

Jeg havde stadig ikke hørt endeligt fra banken, og juleferien nærmede sig.

Ingeniøren Christian lovede os, at han ville have et tilbud på istandsættelsen klar i uge 1. Det skulle både give os et økonomisk overblik og give ejeren noget konkret at forholde sig til.

I sidste ende er det nemlig ejeren, der skal beslutte, om de vil investere i de ændringer, vi ønsker i lokalerne.

Udvid din tålmodighed, Anja

Uge 1 gik.

Så gik uge 2.

Og derefter uge 3.

Vi hørte stadig ikke rigtig noget.

Endelig kom plantegningerne, og et reelt tilbud på istandsættelsen blev sendt videre til ejeren.

Onsdag den 6. februar fik vi omsider sat et møde i kalenderen med ejeren. Det er et større tysk selskab, der ejer bygningen, så mødet skulle foregå på engelsk.

Nå ja, bare lige en ekstra ting at forberede sig på.

Jeg skal være ærlig og sige, at jeg var temmelig nervøs inden mødet. Det føltes, som om rigtig meget afhang af den ene samtale.

Kunne jeg sælge mig selv og min idé godt nok?

Kunne de se en fremtid i mine planer?

Ville de investere i de nødvendige ændringer?

Og så de mig som en attraktiv og stabil lejer?

Et vellykket møde – tror jeg?

Det var et ret specielt møde.

I begyndelsen følte jeg ikke rigtig, at ejeren forstod min idé og mit koncept. De første 30 minutter syntes jeg bestemt ikke, at det gik i den rigtige retning.

Pludselig gik det op for os, at hun slet ikke havde forstået bootcampkonceptet. Hun troede, at det var noget, der skulle foregå i udlandet.

Hvor i alverden hun havde fået den idé fra, ved jeg virkelig ikke.

Jeg måtte forklare, at bootcamps i denne sammenhæng betyder mindre, intensive træningshold. Da hun forstod det, tog mødet pludselig en helt anden drejning.

Hvor er det egentlig vildt at sidde til et stort forretningsmøde over for seks andre mennesker og skulle sælge sig selv og sin idé – samtidig med at man taler om budgetter, forretningsplaner og investeringer.

Det føles på mange måder ret urealistisk.

Jeg er virkelig glad for, at jeg havde min forretningskonsulent Thor med. Og nå ja, så blev jeg også 29 år i weekenden. Det er vel nu, jeg skal til at være voksen.

Generelt har jeg en rigtig god fornemmelse efter mødet, og det lyder lovende.

Ejeren vender forhåbentlig tilbage med et endeligt svar i næste uge.

Findes den perfekte timing?

Fordi processen er trukket så meget ud, taler vi ikke længere om en overtagelse den 1. maj. Nu hedder det nærmere den 1. august eller 1. september.

Det afhænger blandt andet af, hvor hurtigt kommunen kan godkende projektet, og hvor lang tid det tager at indhente tilbud og få håndværkerne til at gøre lokalerne klar.

Det tilføjer lige endnu et element til alle mine overvejelser.

Midt i hele denne udvidelse af min forretning er jeg nemlig blevet gravid – og jeg har termin den 3. juli.

Derfor virkede den 1. maj som en rigtig fin overtagelsesdato. Så kunne jeg nå at få det hele startet op og gøre Louise klar til at køre showet i løbet af efteråret.

Men hvis vi først kan overtage den 1. august eller 1. september, kommer åbningen pludselig til at ligge lige oven i min barsel.

Der findes åbenbart aldrig et perfekt tidspunkt.

Hvis nogen prøver at bilde dig ind, at du skal vente på den perfekte timing, ved de virkelig ikke, hvad de taler om. Den findes ikke.

En kæmpe beslutning

Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte.

Mit hoved er et stort virvar af tanker og bekymringer lige nu.

Hvis du tror, at livet som selvstændig altid er lyserødt og fantastisk, har du vist glemt at kigge på, hvad det faktisk kræver.

Ja, det er mega fedt på rigtig mange områder, og jeg elsker det de fleste dage. Men du har også selv det fulde ansvar for din karriere, din økonomi og din fremtid.

Jeg har lidt den holdning, at man nogle gange bliver nødt til at investere penge for senere at kunne tjene penge.

Som jeg skrev i mit tidligere indlæg, har jeg brug for, at der sker noget nyt, hvis jeg skal udvikle både min forretning og mig selv.

Jeg føler, at det her er en mulighed, jeg ikke må lade gå til spilde.

Hvis der er noget, jeg er bange for at fortryde, at jeg ikke gjorde, så skal jeg gøre det.

Samtidig er det en kæmpe investering, som også medfører en betydelig risiko. Vi taler om en samlet opstart på omkring 600.000–700.000 kroner.

Er det realistisk?

Kan det blive en succes?

Shit, hvor synes jeg, det er svært.

Man bliver vel også nødt til at tage nogle chancer i livet. Det må godt føles lidt farligt, når man bevæger sig uden for sin komfortzone.

Men hvor langt ud skal man gå?

Barsel og tid med min lille pige

Jeg gik mildest talt lidt i panik i timerne efter mødet, da den senest forventede overtagelsesdato blev sat til den 1. september.

Det er virkelig kort tid efter min fødsel.

Og hvis der er noget, man ikke kan forudsige eller kontrollere, må det være livet med en nyfødt.

Jeg har ingen mulighed for at vide, hvilken baby vi får, hvordan fødslen bliver, eller hvordan jeg selv har det bagefter.

Er det virkelig det rigtige valg?

Hvad med min barsel?

Jeg vil rigtig gerne have så meget tid med min lille pige som overhovedet muligt. Jeg har ikke lyst til at stresse over et så stort forretningsprojekt midt i den allerførste tid med hende.

Det ville heller ikke være fedt at åbne et nyt sted og derefter ikke kunne være ordentligt til stede i de første måneder.

Der er ingen tvivl om, at jeg brænder for at åbne mit eget træningsstudio.

Men det skal heller ikke være for enhver pris.

Kan vi trække processen lidt?

Jeg begyndte derfor at regne på tidsplanen.

Den perfekte løsning ville være først at overtage lokalerne den 1. januar 2020. Det ville give mig mulighed for at holde mindst seks måneders barsel, inden jeg igen skulle være fysisk til stede.

Ejeren havde selv fortalt, at de tidligere havde haft en kommunal sag, som tog syv måneder at få godkendt.

Derefter kunne der gå yderligere tid med tilbud fra håndværkere, istandsættelse og klargøring af lejemålet.

I værste fald kunne vi altså faktisk ende omkring den 1. januar 2020.

Perfekt!

Det er derfor den løsning, jeg nu arbejder videre med. Og så går jeg bare spændt og venter på et svar.

Lige pludselig er det mig, der ikke har travlt 😉

Fortsættelse følger

Endnu en gang forsøger jeg at tage jer med bag kulissen i processen.

De første drømmelokaler gik ikke, og vi fik et afslag. Nu kan mulighed nummer to måske snart blive en realitet.

Men hvordan foregår processen med kommunen?

Hvordan bliver lejekontrakten forhandlet og godkendt?

Hvad skal man være særligt opmærksom på, inden man skriver under?

Og hvilke uforudsete udfordringer kan stadig nå at opstå?

Det ved jeg forhåbentlig meget mere om snart.

Jeg lover at holde jer opdateret.