Når din karriere pludselig tager en vild drejning.

Forretningsplaner, ApS eller IVS, økonomi, forretningsstrategi, budget og byplanlægning …

Åh ja, det er alt sammen meget fremmede og forvirrende ord i mit hoved.

Jeg er jo bare personlig træner og coach. Jeg er ikke forretningskvinde.

Men så alligevel.

Som iværksætter bliver jeg nødt til at have mange forskellige hatte på, og det er godt nok noget af en udfordring!

En ærlig fortælling om processen

Jeg står midt i en sindssyg udvikling rent karrieremæssigt, og den vil jeg rigtig gerne dele med jer.

Ikke kun de fantastiske og spændende sider, men også alt det utrygge, svære og ubehagelige.

Det slog mig i morges, at mange mennesker er rigtig gode til at dele nyheder, når det hele først er lykkedes.

Men hvorfor er vi så bange for at dele processen?

Hvorfor tør vi først fortælle om de store forandringer, når vi er nået sikkert i mål?

Jeg synes, det er ærgerligt, for det får livet til at fremstå så skide lyserødt og perfekt.

Lad mig prøve at forklare min pointe med nogle eksempler.

Vi deler resultatet – men sjældent vejen dertil

Graviditet

Vi offentliggør som regel først en graviditet efter uge 12. For hvad nu, hvis der sker noget inden da?

Det betyder, at mange slet ikke ser alle de svære sider af ønsket om at blive gravid.

Vi ser ikke, hvor mange år det kan tage. Vi ser ikke, hvor mange der mister i de første uger.

Det kan give os et billede af virkeligheden, som ikke nødvendigvis stemmer overens med det, rigtig mange faktisk oplever.

Når vi så selv står i situationen, kan vi føle, at vi er de eneste i verden, der har svært ved at blive gravide. Eller de eneste, der har mistet et barn.

You know what?

Sådan er virkeligheden slet ikke. Vi har bare svært ved at dele de mest sårbare sider af livet – særligt når vi endnu ikke ved, hvordan historien ender.

Nu hvor vi er ved graviditet, har jeg også skrevet en del indlæg om min egen fertilitetsrejse, der halvandet år senere stadig ikke er endt med en graviditet.

Læs mere om min fertilitetsrejse her.

Nyt job eller en forfremmelse

Vi fortæller som regel først om et nyt job eller en forfremmelse, når vi har fået det.

Det er sjældent, at nogen deler hele processen med at finde et nyt arbejde. Hvor frustrerende, svært og tidskrævende det kan være. Eller hvor nedværdigende det kan føles at stå uden arbejde.

Når vi selv ender i den situation, kan vi derfor få en følelse af at være de eneste, der ikke bare finder et nyt job med det samme.

At vi må være totalt uduelige, fordi det ser ud, som om alle andre har succes og finder arbejde uden problemer.

Huskøb og drømmevillaen

Vi offentliggør typisk først et huskøb, når aftalen er underskrevet, og banken har godkendt det hele.

Vi deler sjældent processen med afslag fra forskellige banker eller sælgere, der vælger nogle andre.

Når vi selv står i situationen, kan vi igen føle os utilstrækkelige. For alle andre bliver tilsyneladende godkendt til et hus i første forsøg og finder deres drømmebolig uden problemer.

Livet som iværksætter er bare fantastisk

Livet som iværksætter kan også fremstå helt fantastisk, fordi vi primært hører fra dem, der har succes, og som det går godt for.

Det er måske meget naturligt. De færreste har lyst til at fortælle højt om deres fejl og fiaskoer.

Men det betyder også, at mange får indtryk af, at det er piece of cake at blive selvstændig. Derfor er de måske slet ikke forberedte på alt det, der følger med.

Generelt er vi rigtig gode til at skabe glansbilleder. Vi viser de flotte resultater, men sjældent den proces, vi skal igennem for at opnå dem.

Netop derfor vil jeg prøve at dele min rejse med at udvide min forretning.

Det er bestemt ikke en nem proces, og det er heller ikke sikkert, at det hele kommer til at gå godt.

Min begyndelse som selvstændig

Vi bliver nødt til at få en smule baggrund med. Jeg skal nok forsøge ikke at gøre det alt for langhåret.

Jeg startede som personlig træner i Fitness dk for fire år siden.

Et år senere, den 1. november 2015, valgte jeg at blive selvstændig. Jeg trængte til nye udfordringer, og så er jeg bare typen, der fungerer bedst som min egen chef.

Jeg har nok altid været en iværksættertype uden helt at vide det.

Jeg overvejer at skrive et separat indlæg om, hvordan det var at blive selvstændig. Det er nemlig også én af de ting, der kan se helt fantastisk ud udefra, men som bestemt ikke altid er nem.

De seneste tre år har jeg lejet mig ind i et privat træningscenter på Vesterbro.

Jeg har været rigtig glad for at være der og fik hurtigt bygget en solid og succesfuld forretning op.

Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at jeg hele tiden har haft en tanke om, at jeg på et tidspunkt skulle vende tilbage til designfaget.

Jeg er oprindeligt uddannet visuel designer i Los Angeles, og det er egentlig det, jeg altid har forestillet mig, at jeg skulle leve af.

Så fik jeg muligheden for at arbejde som personlig træner, og det er jeg virkelig glad for.

Jeg elsker livet som selvstændig – på godt og ondt – og jeg har været rigtig tilfreds med det, jeg har bygget op. Jeg har en god forretning, er fuldt booket og har masser af klienter.

Men jeg har ikke tidligere følt, at der var nogen grund til at videreudvikle forretningen, hvis det ikke var den vej, jeg skulle fortsætte.

Når graviditetsplanerne ændrer forretningsplanen

Sidste år, da vi var klar til, at jeg skulle blive gravid, besluttede jeg, at en kommende barsel ville være den perfekte anledning til at stoppe som personlig træner.

Efter barslen kunne jeg så finde et arbejde som visuel designer.

Men livet går jo sjældent helt, som vi planlægger.

Der er nu gået halvandet år, og jeg er stadig ikke gravid.

Det fik mig i foråret til at revurdere mine planer. Efter et helt år med stort fokus på fertilitet, menstruation og graviditet trængte jeg virkelig til at rette opmærksomheden mod noget andet.

Jeg kunne mærke, at jeg gerne ville finde ud af, hvor min forretning kunne føre mig hen.

En virksomhed er jo lidt som en lille baby. Det er noget, jeg selv har bygget op. Det er mit brand og noget, jeg har skabt.

Jeg kunne mærke, at jeg alligevel ikke var klar til at give slip på det.

I stedet blev jeg nysgerrig på, hvad det mon kunne udvikle sig til.

Jeg har et motto her i livet:

Hvis der er noget, jeg tror, jeg vil fortryde ikke at gøre, så skal jeg gøre det.

Jeg kunne mærke, at hvis jeg ikke forsøgte at give den fuld gas og udvide min forretning, ville jeg helt sikkert fortryde det om nogle år.

Jeg behøver ikke være ekspert i det hele

Jeg vil allerhelst have styr på det hele og klare alting selv.

Men som iværksætter har jeg også lært, at man kan komme meget længere ved at række ud til mennesker, der ved mere end en selv – og ved at prioritere sin egen tid.

Jeg kontaktede derfor PT Partner og Thor og Casper for at høre, om de kunne hjælpe mig med at udvide min forretning og tage de næste skridt.

De er to fantastiske gutter, som virkelig forstår, hvordan man kan udvikle en forretning som personlig træner eller sundhedsfaglig.

Som Thor så fint begyndte med at påpege, har jeg allerede en rigtig flot forretning og mangler som sådan ikke noget.

Det har han helt ret i.

Jeg har levet af at være personlig træner i fire år, så det er ikke, fordi min forretning ikke fungerer, eller fordi jeg ikke har haft succes.

Men hvad kunne den ellers udvikle sig til?

Vi begyndte at tale om mine drømme og visioner. Jeg kunne hurtigt mærke, at jeg ikke ville kunne udvikle det hele i det center, jeg er i nu.

Jeg føler mig begrænset, og jeg har så mange projekter og idéer, som jeg brænder inde med, men ikke har mulighed for at udleve.

Min første rigtige forretningsstrategi

Noget af det første, Thor bad mig om, var at udarbejde en forretningsstrategi.

Gennem min uddannelse ved jeg godt, hvad det er, men jeg har aldrig rigtig arbejdet med det i min egen virksomhed.

Jeg er egentlig bare sprunget ud i det.

Jeg havde succes som personlig træner, og helt ærligt: Da jeg blev selvstændig, lavede jeg hverken en stor forretningsplan eller forkromede målsætninger.

Jeg gjorde det bare.

Når jeg tænker på, hvor struktureret jeg ellers normalt er, forstår jeg det måske ikke helt. Men det gik jo meget godt.

Det var faktisk ret udfordrende pludselig at skulle formulere vision, mission og drømmekunde og gå helt tilbage til det grundlæggende.

Det har været enormt brugbart, og vi har fået sat nogle tydeligere mål for min forretning. Blandt andet vil jeg gerne fokusere endnu mere på bootcamps.

De seneste måneder har vi også arbejdet på en helt ny hjemmeside.

Shit mand, hvor tager sådan noget bare lang tid, og hvor er der mange ting, man skal overveje!

Når du læser dette, betyder det, at hjemmesiden endelig er gået live.

Uh, det er så spændende!

Drømmen om mine egne lokaler

Tilbage til kernen i dette indlæg: nye lokaler.

Hvis jeg skal kunne udleve alle mine drømme for virksomheden, bliver jeg nødt til at finde mine egne lokaler til mit eget private træningsstudio.

Det er simpelthen for vildt at tænke på.

Selvom jeg er 28 år, føler jeg mig pludselig meget voksen.

Lidt ligesom da vi købte en ejerlejlighed sidste år og lige brugte 2,8 millioner kroner på ti sekunder.

Det er altså helt vildt!

Det er sådan lidt niv-mig-lige-i-armen-agtigt.

“Det gør vi da bare” møder virkeligheden

Jeg er lidt typen, der tænker:

“Det gør vi da bare.”

Og:

“Det skal nok gå.”

Selvom jeg samtidig også kan bekymre mig rigtig meget.

Jeg tænkte derfor, at det der med at finde nye lokaler da umuligt kunne være så svært.

Jeg blev klogere.

For det første er det virkelig svært at finde lokaler, der overhovedet er egnede.

Nu har jeg fundet drømmelokalerne, men det er altså ikke bare som at leje en almindelig lejlighed.

Det ville det måske være, hvis jeg havde en kæmpe kapital stående.

Det har jeg ikke.

Jeg har haft et fint overskud de seneste år, og vi har også en fornuftig opsparing. Men det er altså ikke ligefrem en millionforretning, jeg har.

Nu har jeg lovet at være ærlig, og derfor hører økonomien også med.

Jeg havde forestillet mig, at en husleje på 15.000 kroner – og maksimalt 20.000 kroner – måske kunne lade sig gøre.

Mit drømmelokale har en månedlig husleje på intet mindre end 48.000 kroner.

Det er en del.

Det afskrækker mig selvfølgelig ikke fuldstændigt. Det betyder bare, at jeg skal være kreativ.

Hvis der er noget, jeg virkelig brænder for og gerne vil, så går jeg også 100 procent efter det.

Drømmen om et helt sundhedshus

Det har længe været min drøm at skabe et sundhedshus.

Et sted, hvor du kan finde det hele.

Der skal både være masser af fede og spændende træninger og forskellige behandlere og terapeuter.

Derfor er det oplagt, at der også skal etableres behandlerrum. På den måde vil der samtidig være mulighed for en ekstra indtægt, som kan være med til at dække huslejen.

Ud over huslejen er der et depositum på 250.000 kroner og udgifter til træningsudstyr på omkring 300.000–400.000 kroner.

Det fik mig til at kontakte min bankrådgiver, som har sendt sagen videre til erhvervsafdelingen.

Dem venter jeg stadig på at høre fra.

Min families opbakning

Til gengæld har jeg en helt fantastisk far.

Han er selv selvstændig og har drevet et succesfuldt VVS-firma i Jylland i 25 år.

Jeg fortalte ham om situationen og spurgte, om han ville stå som backup, hvis banken ønskede ekstra sikkerhed fra én med lidt mere kapital.

Jeg blev simpelthen så rørt over hans svar:

“Hej Anja 😊
Dejligt at læse din besked. Den viser, at du brænder for det, og det er jo det bedste udgangspunkt, for så skal det nok lykkes 😊
Jeg står altid bag dig og vil altid bakke dig op, så det kan du roligt regne med. Lad os se, hvad de siger i banken.
Knuzzz Far.”

Selvom jeg godt ved, at mine forældre støtter mig, gav det mig tårer i øjnene at få bekræftet, at de tror på mig.

Kan jeg overbevise udlejeren?

I går fik jeg en mail fra ejendomsmægleren om, at udlejeren leder efter en stabil virksomhed med en god økonomi.

Oh manner.

Jeg har en stabil forretning, men jeg har selvfølgelig ikke haft et overskud på 48.000 kroner hver måned gennem de seneste tre år.

Men det er netop det, de nye lokaler kan give mig mulighed for at skabe.

Jeg forstår 100 procent, at udlejeren ønsker en lejer, der kan betale huslejen.

Men det føles lidt som ikke at ville ansætte en nyuddannet, fordi personen ikke har erfaring.

Jeg har brug for lokalerne for at kunne udvide min forretning og lade den vokse.

Derfor må jeg bevise, at jeg har en virksomhed, som kan udvikle sig til det niveau – og forhåbentlig endnu længere.

Forretningsplan, budgetter og masser af tal

Næste skridt er at få udarbejdet en forretningsplan.

Ja, nu kan jeg nok ikke længere komme uden om den.

Der skal også laves regnskaber og budgetter.

Gaaab.

Hvis der er noget, jeg synes er røvsygt, er det at arbejde med tal og Excel-ark.

Jeg vil bare gerne være kreativ, aktiv og hjælpe andre mennesker.

Heldigvis har jeg allieret mig med min assistent Louises kæreste, som elsker den slags.

Der er så mange ting, jeg ikke ved ret meget om endnu.

Skal jeg oprette et nyt selskab? Skal det være et ApS, et IVS eller noget helt tredje? Hvad med partnere eller investorer – er det en god eller dårlig idé?

Hvis jeg pludselig køber udstyr for 300.000 kroner gennem mit nuværende firma, hvordan påvirker det så økonomien og skatten?

Ej, men altså …

Jeg underdriver ikke, når jeg siger, at min søvnkvalitet er faldet drastisk i denne uge.

Jeg har simpelthen så meget tankemylder, at jeg næsten ikke ved, hvad jeg skal gøre af mig selv.

Endnu en udfordring: byplanlægning

Byplanlægning – er det overhovedet et ord?

Det er det åbenbart.

Inden for erhverv fungerer det sådan, at kommunen har udpeget bestemte områder og bygninger til bestemte former for erhverv.

Ej, hvorfor må man ikke bare drive den virksomhed, man brænder for, lige dér, hvor man gerne vil?

I det område, hvor mine drømmelokaler ligger, må der åbenbart ikke være et træningsstudio.

Heldigvis kan kommunen i nogle tilfælde give dispensation, så jeg krydser virkelig fingre for, at det også kan lade sig gøre her.

Jeps – endnu en ny ting, jeg har lært.

Og endnu en ting, der gør processen mere interessant. Eller mere bøvlet, om man vil.

En investering i fremtiden

Jeg vil så gerne have de lokaler.

Der er enormt meget potentiale, og jeg tror virkelig på, at jeg kan skabe en fantastisk forretning.

Men nogle gange skal man bruge penge, før man kan tjene penge. Den del skal jeg lige finde en løsning på.

Mine følelser svinger hele tiden.

Det ene øjeblik er jeg vildt spændt, befinder mig totalt i drømmeland og glæder mig helt vildt.

Det næste øjeblik er jeg pissenervøs for, at noget går galt, og at det ikke lykkes.

Det er noget af en rutsjebanetur.

Jeg aner ikke, hvor rejsen ender

Jeg ville egentlig bare begynde at dele denne rejse med jer.

Jeg aner ikke, hvor vi ender.

Det kan være, at banken eller udlejeren ikke godkender mig. Lokalerne kan blive lejet ud for næsen af mig. Men det kan også være, at det hele kommer til at køre pissegodt.

Uanset hvad sker der helt sikkert en masse, som jeg selv kan lære af.

Måske er der også andre, som kan lære noget af at følge med.

Om ikke andet kan det forhåbentlig vise, at livet som selvstændig ikke nødvendigvis er lige så lyserødt og ubesværet, som det kan se ud udefra.

Hvis du har erfaringer, gode råd eller tanker om min situation, må du meget gerne dele dem.

Jeg er tydeligvis lidt på udebane her.

Ha’ en skøn søndag allesammen ❤️