Det er allerede fire år siden, jeg stod som nyuddannet i Los Angeles efter to år på den designskole, jeg havde drømt om. Det føles både helt surrealistisk og næsten uvirkeligt, at det rent faktisk var mig.
Altså WOW mand – sikke et liv jeg havde!
Det var jo som én kæmpe drøm.
Hold kæft, hvor gad jeg godt kunne spole tiden seks år tilbage. Tilbage til min første skoledag på FIDM – Fashion Institute of Design and Merchandising.
Jeg ville opleve det hele igen, tage alt til mig, ikke tage noget for givet og nyde hvert eneste sekund.
Hvis jeg lukker øjnene, kan jeg nærmest mærke solens varme stråler i mit ansigt, dufte det nyslåede græs i parken og se indgangen til skolen foran mig.
Ej, hvor jeg elskede at være der!
At turde være stolt af sig selv
Hvor er det egentlig ærgerligt, at vi i Danmark kan være så skide dårlige til at rose os selv og tale positivt om vores egne bedrifter.
Når jeg tænker tilbage på mit liv dengang, burde jeg have været endnu mere stolt af mig selv.
Bare rolig – jeg nød virkelig tiden, mens jeg var der. Men jeg tror alligevel, at jeg glemte, hvor stort det hele faktisk var.
Måske fordi jeg stod midt i det og bare levede mit liv. Jeg var fokuseret på den næste aflevering, den næste praktikplads og den næste mulighed.
Jeg stoppede sjældent op og tænkte:
Hold kæft, Anja. Det her har du faktisk selv skabt.
Det må man altså godt sige højt.
Det er ikke selvfedme at være stolt af noget, man har kæmpet for. Man må gerne kigge tilbage og anerkende sit eget mod og den indsats, der gjorde drømmen mulig.
Var det virkelig mig?
Nogle gange forstår jeg faktisk ikke helt, at det var mig, der flyttede til USA.
Mange har spurgt mig, hvordan jeg bare lige kunne flytte til San Francisco helt alene uden at kende nogen eller noget.
Et kæmpestort og fremmed land. En ny by. Et nyt sprog i hverdagen. Og et hjem hos mennesker, jeg aldrig før havde mødt.
Tjoh – det var måske lidt vildt.
Jeg tror bare, jeg var så fokuseret på, at det var det, jeg gerne ville, at jeg ikke nåede at tænke ret meget over, hvad jeg egentlig begav mig ud i.
Ikke før jeg stod midt i det.
Palle alene i en ny by
Efter halvandet år som au pair i San Francisco – den kæmpe oplevelse må få sit eget indlæg – blev jeg optaget på FIDM i Los Angeles.
Så flyttede jeg bare lige vupti derned.
Endnu en helt ny by uden familie, venner eller bekendte. Totalt Palle alene i verden.
Men jeg gjorde det bare.
Det var min kæmpe drøm, så selvfølgelig kunne jeg da klare det.
Når jeg tænker tilbage nu, er det squ alligevel lidt vildt.
Jeg pakkede mit halvandet år lange liv i San Francisco ned i nogle kasser, smed dem ind bag i min venindes bil og kørte omkring 560 kilometer sydpå gennem Californien.
I Los Angeles flyttede jeg ind i en lejlighed med en pige, jeg aldrig havde mødt før.
Og så begyndte jeg endnu en gang på et helt nyt liv.
En stor investering i min fremtid
Jeg var international studerende og fik to år fyldt med oplevelser, jobs, praktikpladser og muligheder, jeg aldrig tidligere havde turdet drømme om.
Jeg knoklede røven ud af bukserne.
Jeg var så fokuseret på, at det her var det, jeg ville, og det, jeg brændte for.
Lige knap en halv million kroner på to år kostede uddannelsen og livet som studerende i USA. Jeg boede i en lejlighed midt i Downtown Los Angeles og gik på en privat designskole.
Det var bestemt ikke billigt.
Men for mig var det en investering i min fremtid og i den drøm, jeg havde arbejdet så hårdt for at gøre mulig.
Da drømmen blev til virkelighed
To år senere stod jeg med en uddannelse, som jeg selv havde skabt rammerne for.
Jeg havde selv finansieret den, og jeg havde gjort alt, hvad jeg kunne, for at være den allerbedste udgave af mig selv.
Jeg havde ikke noget stort sikkerhedsnet og ingen familie tæt på, der kunne gribe mig, hvis det hele væltede.
Til gengæld fik jeg nogle helt fantastiske og tætte veninder. De gjorde en verden til forskel, når min familie befandt sig på den anden side af jordkloden.
Efter de to år stod jeg på scenen foran omkring 5.000 mennesker og modtog mit eksamensbevis.
Jeg havde opnået mere, end jeg overhovedet havde turdet forestille mig:
- En GPA på 4.0 og topkarakter i samtlige prøver, projekter og eksaminer
- En plads på The President’s Honor Roll gennem alle syv semestre
- En nominering til at holde dimissionstalen foran mere end 5.000 mennesker – som én af de sidste fem udvalgte
- Tre praktikpladser på samme tid
- Medlemskab af Phi Theta Kappa Honor Society
- Jobmuligheder, som mange i branchen kun kunne drømme om
Ej, men altså – jeg får helt tårer i øjnene og bliver totalt vemodig, når jeg tænker tilbage på det.
Hold kæft, hvor jeg savner det!
Tilbage til en almindelig hverdag i Danmark
Når hverdagen bare kører herhjemme i Danmark, tænker jeg ikke længere så meget over mit tidligere liv.
Jeg har efterhånden boet i Danmark i næsten fire år igen.
Men når jeg finder gamle billeder frem og bliver mindet om tiden i Californien, puha – så trækker det godt nok tænder ud.
Jeg ville så gerne tilbage og leve det liv igen.
Jeg savnede selvfølgelig min familie og mine venner, mens jeg boede derovre. Selvom Skype og FaceTime gjorde afstanden mindre, er Californien altså stadig virkelig langt væk.
Men havde det ikke været for min familie, tror jeg helt ærligt stadig, jeg havde boet i Los Angeles.
Los Angeles har en kæmpe plads i mit hjerte
Minderne får mig også til at savne mit arbejde som visuel designer helt vildt.
Jeg elsker mit arbejde nu. Jeg elsker at være selvstændig, og jeg føler mig fri og levende hver eneste dag.
Men tiden i Los Angeles vækker alligevel det evige dilemma i mig:
Hvilken karriere skal jeg holde fast i?
Jeg ved, at jeg er det rigtige sted lige nu. Det valg har jeg taget, og det holder jeg fast i.
Men livet i Los Angeles vil altid have en kæmpe plads i mit hjerte.
På mange måder var det dér, jeg følte mig hjemme. Dér kunne jeg være 100 procent mig selv, tænke stort og gå efter de muligheder, der dukkede op.
Min gamle blog fra San Francisco
Der er flere indlæg på vej om mit liv i USA.
Blandt andet om mine halvandet år som au pair i San Francisco og den kæmpe oplevelse, det var.
Jeg skrev næsten dagligt på en blog, mens jeg boede der, og den eksisterer faktisk stadig.
Hvis du selv overvejer at blive au pair eller bare er nysgerrig på mit liv i San Francisco, kan du læse med her:
Læs min gamle au pair-blog fra San Francisco
Min blog fra studielivet i Los Angeles
Jeg havde selvfølgelig også en blog, mens jeg læste og boede i Los Angeles.
Her delte jeg oplevelser fra min uddannelse, byen og livet som studerende langt væk hjemmefra:
Læs min gamle blog fra Los Angeles
Rig på oplevelser
Både min tid som au pair i San Francisco og mine år som studerende i Los Angeles har givet mig nogle helt fantastiske oplevelser.
Oplevelser, jeg stadig savner helt vildt, men også er enormt taknemmelig for at have haft.
Jeg kan virkelig anbefale at tage ud i verden, hvis muligheden og lysten er der.
Det kan være som au pair, studerende eller bare med en rygsæk og lysten til at opleve noget nyt.
Det giver så meget – ikke mindst på det personlige plan.
Man bliver udfordret, lærer sig selv bedre at kende og opdager måske, at man kan langt mere, end man troede.
Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at årene i Californien har været med til at forme mig til den, jeg er i dag.
Og selvom jeg ikke længere bor i Los Angeles, vil en del af mig nok altid høre hjemme lige dér ❤️
