Den eneste kur, der virker på lang sigt, er den, du ikke behøver begynde på igen.
Vi bliver bombarderet med slankekure, kostregler og hurtige løsninger.
Keto. Stenalderkost. Faste. Low carb. Juicekure. Måltidserstatninger. Listen bliver ved, og hver metode bliver præsenteret som den løsning, vi hidtil har manglet.
Men hvilken slankekur virker bedst? Og er en kur overhovedet den rette strategi, hvis ønsket ikke bare er at tabe sig, men også at kunne bevare resultatet?
Tre slankekure i én håndboldhal
Jeg står en dag i håndboldhallen, da en mand siger:
“Det er hårdt at være på kur.”
Samtidig kommer en anden gående ind med en pita kebab i hånden og siger:
“Jeg er på 8-timerskuren, så jeg har ni minutter tilbage at spise i.”
En tredje udbryder:
“Jeg er på stenalderkuren.”
Og så kan Anja selvfølgelig ikke holde sin kæft:
“Jeg er på ‘jeg lever livet-kuren’!”
Svaret kommer prompte:
“Hvis jeg var lige så aktiv som dig, kunne jeg nok også godt det.”
Min første tanke er: Hvorfor skal mit aktivitetsniveau afgøre, om jeg må spise en pita kebab?
Du skal ikke gøre dig fortjent til mad
Ja, hvor aktive vi er, har betydning for kroppens energibehov. Men du behøver ikke træne hårdt for at gøre dig fortjent til at spise.
Mad er ikke en belønning, som først må indtages, når du har forbrændt tilstrækkeligt mange kalorier. Og motion skal helst heller ikke være en straf for det, du har spist.
Min måde at spise på hænger selvfølgelig sammen med min aktive hverdag. Men den vigtigste forskel er ikke, at jeg træner og derfor kan spise “alt”.
Forskellen er snarere, at jeg ikke længere bruger al min energi på skiftevis at kontrollere maden, bryde reglerne og begynde forfra om mandagen.
Jeg forsøger i stedet at spise efter min sult, min mæthed, mine behov og det liv, jeg gerne vil leve.
Det betyder ikke, at jeg altid rammer en perfekt balance. Det betyder, at jeg ikke længere betragter hvert måltid som en prøve, jeg enten kan bestå eller dumpe.
Jeg er færdig med regler og bokse
Da jeg hører samtalen i håndboldhallen, bliver jeg faktisk mest af alt lettet.
Lettet over, at den stressede periode med slankekure og stramme kostplaner er ovre for mit vedkommende.
For hvem fanden gider leve hele sit liv efter regler og bokse?
Du må spise det her, men ikke det der. Du må spise nu, men ikke om en halv time. Kulhydrater er forbudte. Fedt er farligt. Eller måske er fedt fantastisk, og det er pludselig frugt, kartofler og brød, der er problemet.
Reglerne ændrer sig hele tiden.
Det, der aldrig ændrer sig, er, at nogen står klar til at sælge os den næste løsning.
Jeg forstår godt, hvorfor vi bliver fristet. Jeg har selv været der.
Når man ønsker et vægttab, kan det være enormt tiltalende at få en konkret liste over, hvad man må spise. Den fjerner tvivlen og lover et tydeligt resultat.
Problemet opstår, når metoden kun fungerer, så længe man kan holde ud at følge reglerne.
Hvad har slankekure til fælles?
De fleste slankekure kan føre til et vægttab, hvis de får dig til at indtage mindre energi, end kroppen bruger.
Det gælder, uanset om metoden hedder keto, low carb, 5:2, periodisk faste eller noget helt femte.
Et kalorieunderskud er den fysiologiske forklaring på, at vægten falder.
Men det fortæller ikke, om metoden er sund, rar eller realistisk for dig. Det fortæller heller ikke, om den hjælper dig med at bevare resultatet.
To mennesker kan skabe et kalorieunderskud på vidt forskellige måder. Den ene metode kan føles fleksibel og overskuelig, mens den anden medfører konstant sult, dårlig samvittighed og følelsen af at være på afsavn.
Derfor er spørgsmålet ikke kun:
“Kan jeg tabe mig på denne kur?”
Det mere interessante spørgsmål er:
“Kan jeg forestille mig at leve nogenlunde sådan her om et år?”
Hvis kuren virkede, hvorfor skal du begynde igen?
Jeg hører ofte sætninger som:
“Jeg ved jo godt, hvad jeg skal gøre.”
Eller:
“Jeg skal bare lige i gang med den kur igen, for den ved jeg, virker.”
Men hvad betyder det egentlig, at den virker?
Betyder det, at vægten falder, mens du følger kuren? Så kan det sagtens være rigtigt.
Men hvis du efterfølgende vender tilbage til dine gamle vaner, tager vægten på igen og nogle måneder senere skal begynde forfra, har metoden så løst det egentlige problem?
Hvis du lavede et forsøg i skolen, som først gav et positivt resultat, men kort efter vendte tilbage til udgangspunktet, ville du så kalde forsøget en succes?
Ikke nødvendigvis.
Det betyder ikke, at du har fejlet. Det kan lige så godt betyde, at metoden ikke passede til dig og din hverdag.
Kalorieunderskud er ikke hele samtalen
Det er korrekt, at et vægttab kræver et energiunderskud. Men sætningen “du skal bare spise mindre” hjælper sjældent ret meget.
Det svarer lidt til at fortælle et menneske med søvnproblemer, at løsningen er at sove mere.
Ja tak – men hvordan?
Et vægttab bliver påvirket af langt mere end viden og viljestyrke. Eksempelvis kan søvn, stress, appetit, medicin, økonomi, arbejdsliv, følelser, sociale situationer og tidligere erfaringer med slankekure spille ind.
Derfor bryder jeg mig ikke længere om at gøre det til et spørgsmål om blot at tage sig sammen.
Vi må stadig tage ansvar for de valg, vi selv kan påvirke. Men ansvar fungerer bedre sammen med nysgerrighed og realistiske rammer end sammen med skam og selvkritik.
At lytte til kroppen er et værktøj – ikke en ny kur
Min egen tilgang har i mange år været inspireret af at spise med større opmærksomhed på kroppens signaler.
Det kan blandt andet handle om at:
- registrere sult, inden den bliver ekstrem
- lægge mærke til, hvornår maden ikke længere smager lige så fantastisk
- spise måltider, der giver ordentlig mæthed
- give plads til både næring og nydelse
- undgå at gøre bestemte madvarer helt forbudte
- skelne mellem fysisk sult, lyst, vane og følelser
Det lyder simpelt, men det er ikke nødvendigvis nemt.
Hvis du gennem mange år har ignoreret din sult, fulgt faste kostplaner eller skiftevis spist meget lidt og mistet kontrollen, kan kroppens signaler være svære at forstå.
At lytte til kroppen er derfor ikke en magisk metode, hvor du automatisk opnår et bestemt vægttab. Det er noget, der kræver øvelse, tålmodighed og ofte et ærligt kig på dine vaner.
Hvad kan du gøre i stedet for at begynde på en ny kur?
Du behøver ikke ændre hele dit liv fra mandag morgen.
Begynd i stedet med én eller to ændringer, som føles realistiske:
- Spis nogenlunde regelmæssigt, så du ikke bliver voldsomt sulten.
- Sammensæt måltider med protein, grøntsager eller fuldkorn, så de giver en bedre mæthed.
- Sæt tempoet lidt ned, når du spiser.
- Planlæg plads til den mad, du nyder, så den ikke bliver et forbudt projekt.
- Vælg bevægelse, du ikke hader.
- Undersøg de situationer, hvor dine intentioner typisk bliver svære at følge.
- Vurder dine ændringer på, om de fungerer i hverdagen – ikke kun på tallet på vægten.
Det er måske ikke lige så spændende som en ny kur med et smart navn.
Til gengæld er der større sandsynlighed for, at du stadig gør det, når motivationen ikke længere er på sit højeste.
En vej, du kan leve med
Jeg er stadig på “jeg lever livet-kuren”.
Ikke fordi jeg spiser uden omtanke. Og heller ikke fordi min aktivitet giver mig et fripas til bestemte madvarer.
Jeg prøver at skabe en balance, hvor der er plads til både sundhed, nydelse, sociale aftaler, burger, grøntsager og alle de helt almindelige dage midt imellem.
Et varigt vægttab kræver ikke nødvendigvis, at du vælger den mest strikse metode.
Det kræver, at du finder en vej, du kan blive ved med at gå.
Når du er klar til at slippe forestillingen om, at den næste slankekur skal redde dig, kan vi i stedet arbejde med dine vaner, din hverdag og de situationer, hvor det bliver svært.
Du behøver ikke endnu en perfekt plan.
Du har brug for en strategi, der også fungerer, når livet ikke er perfekt❤️. Og det er netop det jeg hjælper mine klienter med. Hvis du synes det lyder spændende og noget du gerne vil høre mere om, så læs mere om vanecoaching
