Ømme brystvorter, teenagerhud og kramper i underlivet – men samtidig mere overskud, energi og positivitet. Min krop begynder i hvert fald at sende nogle nye signaler.
Derfor tænker jeg, at det er meget passende med endnu en opdatering på mine hormoner og vores ønske om graviditet.
Jeg har stadig ikke haft besøg af min menstruation. Til gengæld mærker jeg en masse nye ting i kroppen, som får mig til at håbe på, at min cyklus så småt er ved at vågne igen.
Jeg har tidligere skrevet om min udeblevne menstruation, mine hormontest, fertilitetsrådgivning på Rigshospitalet og den livsstilsændring, jeg er i gang med. Du kan læse de tidligere dele af min hormonrejse her:
- Udebleven menstruation, hormonbehandling og graviditet
- Hormonbalance – min personlige fortælling og erfaring med hormonel ubalance efter p-pillestop
- Udebleven menstruation og mindre træning – min hormonopdatering
En lille faglig note: Ømme bryster, uren hud og kramper i underlivet kan godt optræde i forbindelse med hormonelle svingninger og en menstruationscyklus. Symptomerne kan dog også have mange andre årsager og kan ikke i sig selv fortælle, om jeg har haft ægløsning, eller hvordan mine hormonniveauer ser ud. Det er derfor mine egne observationer og forhåbninger – ikke et medicinsk bevis på, at min hormonbalance er genoprettet.
Min krop begynder at sende nye signaler
Selvom min menstruation endnu ikke er kommet tilbage, føles det, som om der sker noget i kroppen.
Det er selvfølgelig enormt fristende at tolke hvert eneste lille tegn som en forbedring. Når man har ventet så længe, bliver man meget opmærksom på selv de mindste forandringer.
Lige nu oplever jeg især tre nye ting: meget ømme brystvorter, mere uren hud og kramper i underlivet.
Av, mine brystvorter!
Hen over weekenden har jeg haft helt sindssygt ømme brystvorter. Altså, vi snakker så ømme, at selv min sports-bh gør ondt. Og Søren skal absolut ikke komme i nærheden af dem 😉
Er det også sådan under en graviditet, piger? For puha, så bliver det en lang periode!
Eftersom ømme bryster også kan være et tidligt tegn på graviditet, må jeg selvfølgelig lige ind og google. Jeg finder hurtigt ud af, at det også er meget almindeligt i forbindelse med menstruation.
Det har jeg bare aldrig oplevet før.
Men efter 13 år på p-piller er det jo også en evighed siden, min krop har haft en naturlig menstruationscyklus, som jeg rent faktisk kan huske noget om.
Ømheden er heldigvis aftaget betydeligt, og jeg kan næsten ikke mærke den længere.
Teenagerhud
Lige siden jeg stoppede med p-piller i marts 2017, har min hud reageret. Specielt omkring hagen har jeg haft et rødligt udslæt. Det har ikke rigtig været bumser, men det har mere eller mindre været der konstant.
Nu er min hud til gengæld begyndt at gå mere amok med små hvide bumser og en langt mere fedtet overflade.
Heldigvis er jeg ikke lige så pinligt berørt over det, som jeg var i folkeskolen. Haha. Men det er squ stadig lidt træls pludselig at ligne en teenager i puberteten.
Kramper i underlivet
De sidste par uger har jeg også haft kramper i underlivet. Ikke noget, der er blevet regelmæssigt, men jeg får godt nok nogle ture en gang imellem.
Jeg kan selvfølgelig ikke vide, hvad de skyldes, men fordi de er nye, lægger jeg ekstra meget mærke til dem.
Hvis smerterne bliver stærke, fortsætter eller ændrer karakter, er det selvfølgelig noget, jeg skal tale med min læge om. Lige nu registrerer jeg dem mest som endnu et nyt signal fra kroppen.
Er min hormonbalance ved at blive bedre?
Jeg krydser fingre for, at alle de her tegn betyder, at min hormonbalance langsomt er på vej i den rigtige retning.
En del af mig har virkelig lyst til at få foretaget en ny test, så jeg kan se, om der rent faktisk er sket noget. Samtidig er det også mange penge at bruge 2.000 kroner endnu en gang.
Jeg ville elske at få nogle konkrete tal, jeg kunne sammenligne med. Men selv en test ville kun være et øjebliksbillede, som fortsat skulle vurderes sammen med mine symptomer, min cyklus og eventuelt andre undersøgelser.
Lige nu må jeg derfor prøve at være i processen og se, hvad der sker.
Når ønsket gør mig ekstra opmærksom på kroppen
Egentlig kunne jeg jo vælge at tage de nye tegn som et sikkert bevis på, at der er forbedringer på vej. Men jeg ved også, at mit mentale fokus kan spille en stor rolle for, hvor meget jeg registrerer i min krop.
Når man ønsker sig noget virkelig meget, bliver man ekstra opmærksom på alle de tegn, der måske kan bekræfte det.
En mental graviditet?
Jeg husker tydeligt et par gange hen over sommeren, da vi for alvor begyndte at fokusere på graviditet.
Fordi jeg virkelig ønskede at blive gravid, begyndte jeg at mærke alle mulige tegn. Jeg syntes, at mine bryster blev ømme. I et par dage havde jeg kvalme i løbet af dagen, og jeg følte mig mere træt.
Jeg endte derfor med at tage en graviditetstest for lige at være sikker. Den var negativ.
Seriøst, det er jo for vildt, hvor opmærksom man kan blive på sin krop.
Lige omkring det tidspunkt følte jeg mig faktisk lidt flov. Jeg tænkte, at jeg nærmest måtte være blevet psykisk skør. Men i virkeligheden giver det jo god mening, at kroppen og alle dens små signaler fylder enormt meget, når ønsket om graviditet er så stort.
Det betyder ikke nødvendigvis, at symptomerne er opdigtede. Jeg registrerer dem bare langt tydeligere og tillægger dem måske en større betydning, fordi jeg håber så meget.
Mere mentalt overskud og energi
Efter jeg fik svar på mine hormontest, begyndte jeg straks at undersøge østrogen, progesteron og testosteron.
Specielt testosteron bed jeg mærke i, fordi flere af de områder, hormonet forbindes med, er noget, jeg synes, jeg har mærket en forandring i:
- Muskelmasse og styrke
- Energi og overskud
- Psykisk velvære
- Libido og sexlyst
Testosteron findes selvfølgelig også hos kvinder og spiller blandt andet en rolle for muskler, knogler og seksualitet. Men mit humør, min energi og min sexlyst bliver påvirket af langt mere end ét enkelt hormon.
Jeg kan derfor ikke konkludere, at mit testosteronniveau er steget, bare fordi jeg føler mig anderledes. Det kræver en egentlig lægefaglig vurdering.
Men hold da op, hvor er mit humør blevet positivt på en helt anden måde.
Jeg har meget mere overskud, og der skal langt mere til, før jeg bliver irriteret. Jeg synes også, jeg var positiv før, men jeg havde bestemt dage, hvor jeg følte, at livet var imod mig.
Det er virkelig længe siden, jeg har haft det sådan.
Uanset hvad årsagen er, er det en fantastisk forandring at mærke.
Muskelmasse og styrke
Som jeg skrev om i mit tidligere indlæg om hormonbalance og udebleven menstruation, har jeg haft en oplevelse af, at min træning de sidste halvandet år ikke har skabt ret mange fysiske resultater.
Når man går meget op i sin træning, er det squ frustrerende, når fremgangen ikke rigtig er eksisterende.
Jeg har tidligere koblet det meget direkte til mine hormontal. I virkeligheden kan udviklingen i muskelmasse og styrke blive påvirket af mange forskellige ting: træningsmængde, intensitet, restitution, energiindtag, søvn, stress, programlægning og hormoner.
Jeg ved derfor ikke præcis, hvad der har haft størst betydning for mig. Men jeg er blevet langt mere opmærksom på, at min krop ikke nødvendigvis har haft de bedste betingelser for at restituere og udvikle sig.
Libido og sexlyst
Min sexlyst har også været sindssygt lav de sidste par år.
Det er noget, Søren og jeg har talt og arbejdet rigtig meget med, for det er jo pissehårdt i et forhold. Specielt over for Søren har jeg virkelig fokuseret på, at det ikke har noget med ham at gøre.
Det er sindssygt frustrerende, når jeg så gerne vil have, at lysten skal være en del af mig, men bare ikke kan presse den frem.
Sexlyst bliver påvirket af mange forskellige ting – blandt andet hormoner, stress, søvn, trivsel, relationen og hvordan man har det i sin egen krop. Derfor findes der heller ikke nødvendigvis én enkel forklaring.
Men det er helt klart én af de ting, jeg inderligt håber vil forbedre sig, efterhånden som min krop forhåbentlig finder mere ro og balance.
Kan kosten hjælpe mine hormoner?
Jeg har sat ekstra fokus på min kost det sidste stykke tid med ønsket om at skabe de bedst mulige betingelser for min krop.
Jeg spiser allerede forholdsvis sundt og varieret og får blandt andet fedt, protein og kulhydrat nok. Det er vigtigt for mig ikke at ende i endnu et projekt, hvor jeg forsøger at spise mig til den perfekte hormonbalance gennem bestemte “magiske” fødevarer.
Der findes ikke én særlig madvare, der alene kan genstarte en menstruationscyklus eller rette op på en hormonel ubalance.
Det vigtigste for mig er at give kroppen tilstrækkelig energi og næring, spise varieret og undgå at gøre kosten mere restriktiv, end den allerede har været gennem perioder af mit liv.
Jeg er også begyndt at tage nogle forskellige kosttilskud. Her prøver jeg at huske, at “naturligt” ikke automatisk betyder nødvendigt eller risikofrit. Kosttilskud bør også vurderes kritisk og gerne i samråd med en læge eller anden relevant sundhedsfaglig person – især når ønsket er graviditet.
Naturlig proces eller medicinsk hormonbehandling?
Selvom jeg oplever forskellige forandringer, har de endnu ikke resulteret i hverken menstruation eller graviditet.
Og jeg kan ærligt talt godt mærke, at jeg begynder at miste tålmodigheden.
Jeg står i et dilemma.
På den ene side er det vildt fristende at tage imod medicinsk hjælp, der måske kan understøtte min cyklus og bringe os tættere på en graviditet.
På den anden side vil jeg også gerne give min krop mulighed for selv at finde tilbage til en stabil cyklus.
Min umiddelbare følelse har været, at medicin blot ville være en overfladebehandling. Men jeg ved også godt, at det er mere nuanceret end det. Medicinsk hormonbehandling kan i nogle situationer være relevant og behandle eller omgå en konkret årsag. Det afhænger helt af, hvorfor menstruationen er udeblevet, og hvad lægerne vurderer.
Det er derfor ikke et valg, jeg behøver træffe alene eller udelukkende ud fra min egen mavefornemmelse.
Lige nu har jeg besluttet at give den “naturlige vej” en måned mere. Derefter må jeg mærke efter og tage en ny snak med lægerne, hvis min tålmodighed ikke holder længere.
Små tegn – men endnu ingen sikre svar
Alt i alt må jeg konkludere, at der i hvert fald sker nogle nye ting i min krop.
Om de betyder, at min menstruationscyklus er ved at vende tilbage, ved jeg endnu ikke. Jeg håber selvfølgelig helt vildt, men prøver samtidig ikke at konkludere for meget ud fra hvert eneste symptom.
Det er en svær balance mellem at bevare håbet og ikke lade hver lille forandring styre mine tanker.
Nu må vi se, om der snart sker endnu mere.
Tak fordi du følger med og giver plads til, at jeg kan dele både håbet, tvivlen, frustrationerne og alle de små tegn undervejs ❤️
Læs videre i del 5: Menstruation og graviditet – er min menstruation tilbage?
