Der er nu gået mere end et år, siden jeg stoppede med p-piller, og min menstruation er stadig ikke kommet tilbage. Jeg har skåret markant ned på min træning, men ændringen udfordrer langt mere end min kalender. Den udfordrer hele min identitet.
Dette er tredje del af min personlige fortælling om udebleven menstruation, hormoner, fertilitet og vores ønske om at blive forældre.
Læs del 1: Udebleven menstruation efter p-piller – min vej mod graviditet
Læs del 2: Hormonbalance og udebleven menstruation – mine testresultater
Min hormonopdatering efter et år uden menstruation
Jeg har fået en del spørgsmål om, hvordan det går med mine hormoner og min ændrede livsstil, efter jeg har fået resultaterne fra min private urintest.
Jeg vil meget gerne holde jer opdateret og lade jer følge med. Jeg har bare ikke været sikker på, om små forandringer og en masse tanker er interessante nok til et helt indlæg.
Men nu får I en opdatering alligevel.
Først og fremmest vil jeg endnu en gang sige tusind tak for alle jeres søde beskeder. Det er dejligt at vide, at jeg bestemt ikke er den eneste, der står eller tidligere har stået i en lignende situation.
Lige præcis derfor giver det endnu mere mening for mig fortsat at være ærlig og åben omkring emnet.
Et helt år efter mit p-pillestop
Vi har nu ramt den 1. marts, og det er mere end et år siden, jeg valgte at stoppe med p-piller.
Det er vildt at tænke på, at der allerede er gået et helt år.
Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke har nogen betydning. Selvfølgelig har det det. Det er både frustrerende og hårdt at tænke på, at vi sådan set ikke er kommet et skridt tættere på vores ønskede graviditet.
Hvis I en dag hører jubelråb fra Hvidovre, er det nok bare min menstruation og mig, der endelig er blevet forenet igen.
Tænk, at jeg nogensinde skal blive lykkelig over at få min menstruation. Ja, lige bortset fra teenageårene, hvor man blev nervøs ved enhver forsinkelse og jublede, når den endelig kom.
Den største opdatering lige nu handler dog ikke om nye prøver eller behandlinger. Den handler om mine tanker og følelser omkring mit nedsatte aktivitetsniveau.
Et tvunget identitetsskifte
På en måde føler jeg, at jeg bliver tvunget til at skifte identitet.
Jeg føler, at jeg skal finde en ny side af mig selv og næsten opbygge en ny identitet. Træning har i mange år været en stor del af mig og den måde, jeg ser mig selv på.
Nu bliver min træningsmængde pludselig halveret fra den ene dag til den anden.
Det handler derfor ikke bare om at fjerne nogle træningspas fra kalenderen. Det føles, som om jeg skal ændre en grundlæggende del af den person, jeg er.
Jeg føler mig mere sårbar
De sidste par uger er gået bedre end forventet, når det gælder om at træne mindre.
Jeg har fået lidt mere tid til andre ting, og overraskende nok synes jeg egentlig, at det går okay. Jeg glæder mig mere til de træninger, jeg har.
Samtidig har jeg svært ved at kende mig selv.
Det er svært at forklare, men jeg føler mig ikke helt som den samme. Jeg føler mig mere sårbar, og det er pissefrustrerende.
Træningen plejer at være det sted, hvor jeg føler mig badass. Det er dér, jeg føler mig selvsikker, stærk og fyldt med overskud.
Nu føler jeg mig mest af alt sårbar og en anelse skrøbelig.
En dag med næsten ingenting i kalenderen
I dag har jeg haft en virkelig afslappende dag – nok en dag, lægerne ville klappe i deres små hænder over.
Jeg vågner først klokken 10.15. Jeg falder dog også først i søvn klokken 00.30, but still. Min krop har nok brug for søvnen.
Hele formiddagen sidder jeg og ser serier ved køkkenbordet. Der er egentlig en masse ting, jeg gerne vil have lavet, men pludselig sluger det ene afsnit bare det næste.
Det er jo en skidesmart funktion, det der med, at næste afsnit starter helt automatisk.
Indimellem laver jeg lidt arbejde, men det er meget minimalt. Lidt kalenderplanlægning og nogle få e-mails.
Alligevel slår jeg mig selv oven i hovedet over ikke at få lavet noget. Jeg sidder jo “bare” og ser serier. Samtidig ved jeg godt, at jeg skal – og sandsynligvis har brug for – at slappe af.
Jeg er bare ikke særlig god til det.
På den ene side vil jeg rigtig gerne koble af. På den anden side giver det mig dårlig samvittighed og en følelse af ikke at være god nok.
Det er sgu også lidt fjollet.
Senere cykler jeg på arbejde, har to træningssessioner med klienter og cykler hjem igen for at have en coachingsamtale.
Det eneste aktive, jeg har lavet i dag, er 12,6 kilometer på cykel og to timer stående i træningscentret. Resten af tiden er brugt på min flade røv.
Det siger måske også lidt om, hvor skæv min opfattelse af aktivitet er blevet. Det, jeg kalder “ingenting”, vil ikke nødvendigvis føles som ingenting for en anden krop.
Kan man blive trist af at slappe af?
Kan man virkelig blive deprimeret af at slappe af?
Okay, nej. Jeg er ikke deprimeret. Men jeg føler mig sgu lidt trist til mode i dag, fordi jeg ikke føler, at min krop får lov til at yde.
Afslapningen føles, som om den trækker mere energi ud af mig, end den giver mig.
Jeg fungerer tilsyneladende bedst, når jeg har travlt. Kender I det, hvor man kommer så langt ned i gear, at det næsten bliver sværere at komme i gang igen?
Jeg synes fortsat, det er sindssygt svært at skære ned på en masse ting, som jeg slet ikke selv oplever som et problem.
Hvis jeg bare havde noget håndgribeligt at gå efter – en måned eller to eller noget konkret, jeg kunne måle på – ville det måske være lettere.
Jeg har ikke lyst til at betale 2.000 kroner for en ny privat test hver måned. Lige nu føles det derfor lidt som at famle i blinde og håbe på, at mindre træning og et lavere arbejdspres hjælper min krop.
Jeg har ikke noget tydeligt bevis på, at det virker, før min menstruation forhåbentlig dukker op.
Kan mindre træning hjælpe menstruationen tilbage?
Fysisk aktivitet er grundlæggende godt for kroppen. Men hvis kroppen over længere tid får for lidt energi i forhold til den samlede belastning fra træning og hverdag, kan det påvirke de signaler, der styrer ægløsning og menstruation.
Det betyder ikke, at træning i sig selv er farligt, eller at alle aktive kvinder risikerer at miste deres menstruation.
Det handler om det samlede forhold mellem aktivitet, energiindtag, restitution, psykisk belastning og den enkelte krops forudsætninger.
Udebleven menstruation i forbindelse med eksempelvis meget træning, lav energitilgængelighed eller stress kan være et tegn på funktionel hypothalamisk amenoré. Andre mulige årsager skal dog udelukkes af en læge.
Skal jeg vælge medicinsk hormonbehandling?
Flere af jer har foreslået forskellige former for medicinsk behandling, der måske kan hjælpe med at sætte gang i en blødning.
Jeg er meget forvirret omkring det.
På den ene side er jeg ved at blive virkelig utålmodig. Det ville være rart bare at kunne tage nogle tabletter i en uge og så forhåbentlig få min menstruation igen.
På den anden side er jeg bange for, at det kun vil være en overfladebehandling. I min verden giver det ikke mening at gøre noget halvt.
Jeg vil hellere hjælpe min krop med at finde en balance og selv producere det, den har brug for. I hvert fald vil jeg gerne give den mulighed for det i første omgang.
Fra 6–8 til 2–4 træninger om ugen
Jeg er gået fra at træne 6–8 gange om ugen til cirka 2–4 gange.
Det består nu af:
- 1–2 håndboldtræninger eller kampe
- 1–2 styrketræninger med lettere intensitet
- Gåture på de dage, hvor jeg ikke træner
Det er en markant ændring af den hverdag, jeg er vant til.
Hvorfor jeg ikke begynder til yoga
Rigtig mange foreslår, at jeg begynder til yoga.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at yoga kan være godt for kroppen og give både bevægelse og ro. Men lige nu har jeg bare ikke lyst.
Jeg føler lidt, at det er en af de ting, hvor samfundet forsøger at påvirke os til at gøre “det rigtige”. Jeg gider ikke lade mig presse af, at alle andre synes, det vil være en god idé for mig.
Lige nu har jeg brug for en vis selvbestemmelse, og det føler jeg ikke, at yoga som en fast erstatning for min sædvanlige træning vil give mig.
Jeg synes, det er vigtigt at mærke efter, hvad man selv har lyst til – og ikke kun gøre det, andre mener, man bør.
Yoga er heller ikke en nødvendig behandling for udebleven menstruation. Hvis det giver ro og velvære, kan det være et fint supplement. Hvis det føles som endnu en pligt, findes der andre måder at restituere på.
Kost og hormonbalance
Jeg har også sat endnu mere fokus på min kost og på at give kroppen gode betingelser for at fungere.
Jeg spiser allerede varieret og får dagligt forskellige fedtkilder, men nu forsøger jeg at rette opmærksomheden mod bestemte fødevarer, som efter sigende kan støtte hormonproduktionen.
Jeg planlægger at skrive et separat indlæg om mad og hormoner.
Det er dog vigtigt at sige, at enkelte fødevarer ikke alene kan “booste” østrogen, progesteron eller testosteron eller genstarte en menstruationscyklus.
Ved lav energitilgængelighed vil det samlede energiindtag og forholdet mellem mad, aktivitet og restitution normalt være vigtigere end bestemte såkaldte hormonboostende fødevarer.
Blodprøver for lavt stofskifte
Jeg har været forbi min egen læge for at få taget almindelige blodprøver med fokus på mit stofskifte.
Emil og jeg har mistanke om, at jeg muligvis har lavt stofskifte. Mistanken opstår blandt andet på baggrund af fortolkningen af min private urintest, hvor jeg får at vide, at min krop ikke omsætter kortisol optimalt.
Det er vigtigt at understrege, at urintesten ikke i sig selv kan dokumentere lavt stofskifte eller vise, at kroppen ikke kan “forbrænde” kortisol.
Blodprøver hos lægen er ikke bare en begrænset udgave af den private hormontest. De er en central og klinisk valideret del af udredningen. Ved mistanke om lavt stofskifte undersøges blandt andet TSH og relevante stofskiftehormoner.
Ved udebleven menstruation kan lægen også vurdere behovet for prøver som FSH, LH, østradiol og prolaktin samt andre undersøgelser afhængigt af symptomerne.
Jeg kontakter en fertilitetsklinik
Fordi der nu er gået mere end et år, har jeg taget kontakt til en fertilitetsklinik.
Min læge fortæller mig, at klinikken kan hjælpe mig videre gennem det offentlige system. Jeg har fået en tid til en samtale den 23. marts.
Jeg kunne vælge at få foretaget flere private undersøgelser, men det vil også være rart at spare de ekstra 2.000 kroner, hvis jeg kan blive udredt gennem det almindelige sundhedssystem.
Det betyder selvfølgelig, at der går yderligere nogle uger.
Jeg er begyndt at forberede mig mentalt på, at der nemt kan gå mindst seks måneder, før en graviditet bliver en mulighed.
Det handler ikke kun om hormoner
Der er altså ikke så meget konkret nyt endnu.
Men der sker rigtig meget inde i mig.
Det her handler ikke længere kun om, hvornår min menstruation kommer tilbage, eller hvornår vi kan blive gravide. Det handler også om, hvem jeg er, når jeg ikke træner så meget, præsterer så meget eller konstant har travlt.
Det overrasker mig, hvor stor en del af min tryghed og identitet der ligger i at være aktiv, stærk og produktiv.
Jeg håber, at mine tanker kan hjælpe nogle af jer. Om ikke andet kan de forhåbentlig vise, at det er helt normalt at føle sig forvirret, ked af det og sårbar i sådan en situation.
Masser af kram og kærlighed til jer alle sammen.
Læs videre i serien
Læs del 2: Hormonbalance og udebleven menstruation – mine testresultater
I næste del begynder min krop at sende nye signaler. Ømme brystvorter, hudforandringer og kramper i underlivet giver mig nyt håb om, at der endelig er ved at ske noget.
Læs del 4: Tegn på hormonelle forandringer – er min menstruation på vej tilbage?
