Måske vil du gerne være stærkere, få mere energi eller begynde at træne regelmæssigt.
Måske ved du allerede godt, hvad du gerne vil gøre, men har svært ved at få det til at fungere i en travl hverdag.
Eller måske er det ikke kun dine handlinger, der står i vejen. Tankemylder, bekymringer, dårlig samvittighed eller følelsen af aldrig at gøre det godt nok fylder måske så meget, at endnu en plan ikke er det, du har brug for.
Ofte hænger kroppen, tankerne, vanerne og hverdagen sammen.
Derfor behøver dit forløb hos mig heller ikke passe ned i én bestemt kasse.
Jeg arbejder med personlig træning, vanecoaching og metakognitive værktøjer, og ofte kombinerer jeg de forskellige tilgange. Det betyder, at vi kan arbejde med både kroppen, handlingerne og det mentale – alt efter hvad der giver mening for dig.
Du skal ikke selv vide, om du har brug for en personlig træner, en vanecoach eller en metakognitiv terapeut. Du skal bare kunne fortælle mig, hvad der fylder, og hvad du længes efter at forandre.
Så finder vi vejen sammen.
Måske kommer du til mig, fordi du gerne vil i gang med at træne.
Men undervejs opdager vi, at det ikke er selve træningen, der er den største udfordring. Det kan være de høje forventninger, du stiller til dig selv. Alt-eller-intet-tænkningen. Den dårlige samvittighed. Eller følelsen af, at træningen kun tæller, hvis den er hård, lang og perfekt.
Måske kommer du, fordi du ønsker at ændre dine vaner omkring mad.
Men det viser sig, at mad fylder mest, når du er presset, træt eller fastlåst i selvkritiske tanker.
Eller måske søger du hjælp til tankemylder og overtænkning, men opdager samtidig, at bevægelse og en bedre balance i hverdagen kan give dig mere energi og støtte din trivsel.
Vi mennesker passer sjældent ind i én enkelt faglig kasse. Derfor arbejder jeg heller ikke ud fra en fast opskrift.
Vi tager udgangspunkt i hele dig.
Du behøver ikke kunne genkende det hele. Og du behøver ikke have et præcist mål eller vide, hvilken metode der passer til dig.
Vi begynder med det, der fylder mest lige nu.
Træning skal ikke være en straf for det, du har spist, eller endnu en opgave, du aldrig føler, du løser godt nok.
Jeg kan hjælpe dig med at finde en måde at træne på, der passer til din krop, dit niveau og din hverdag. En træning, hvor du bliver udfordret, men også oplever tryghed, succes og glæden ved at kunne mere.
Det gælder også dig, der aldrig har følt dig som “typen, der træner”, eller som tidligere har haft dårlige oplevelser med træningscentre og motionsforløb.
I et personligt træningsforløb bruger jeg også min coachende tilgang. Vi kan derfor arbejde med de tanker, forventninger og vaner, der påvirker din træning – ikke kun med øvelserne.
Du mangler sandsynligvis ikke flere gode råd.
Du ved måske allerede, at det ville være godt at bevæge dig mere, prioritere søvnen, spise anderledes eller holde flere pauser. Udfordringen er at få det til at fungere i et virkeligt liv med arbejde, børn, relationer, følelser og svingende energi.
Med vanecoaching undersøger vi, hvad der gør det svært at handle, som du ønsker. Vi finder realistiske løsninger, der passer til dig, og arbejder med, hvordan du kan fortsætte, selvom en dag eller uge ikke går efter planen.
Du skal ikke lave hele dit liv om på én gang. Du skal finde en vej, du faktisk kan være i.
Måske har du prøvet mange gange før.
Kostplaner, kalorietælling, forbud og nye regler har måske givet resultater i en periode – men samtidig fået mad, krop og dårlig samvittighed til at fylde endnu mere.
Jeg kan hjælpe dig med at arbejde med dine spisevaner og dit eventuelle ønske om vægttab på en mere fleksibel måde. Vi ser på hele din hverdag og på de situationer, tanker og følelser, der påvirker dine handlinger.
Målet er ikke, at du skal spise perfekt. Det er at skabe en balance, hvor der både er plads til sundhed, nydelse, resultater og et almindeligt liv.
Du kan ikke bestemme, hvilke tanker der dukker op. Men du kan lære at ændre den måde, du reagerer på dem.
Hvis du bruger meget tid på tankemylder, bekymringer, grublerier eller selvkritik, kan vi inddrage metakognitive værktøjer i dit forløb.
Her arbejder vi ikke nødvendigvis med at finde svar på alle tankerne eller erstatte dem med positive tanker. Vi arbejder med, hvordan du kan give dem mindre tid og opmærksomhed, så der bliver mere plads til nærvær, handling og det liv, der foregår omkring dig.
Måske er du vant til at tage dig af alle andre først.
Du holder styr på familien, arbejdet, aftalerne og alle de praktiske ting – mens dine egne behov bliver skubbet længere og længere ned på listen.
Det kan være svært at prioritere dig selv, især hvis det føles egoistisk, urealistisk eller som endnu en opgave, du skal lykkes med.
Sammen kan vi arbejde med at skabe mere plads til dig. Ikke nødvendigvis gennem store livsændringer, men gennem realistiske valg, tydeligere prioriteringer og et mindre krævende forhold til alt det, du synes, du burde nå.
Graviditet, fødsel og tiden efter kan forandre både kroppen, hverdagen og dit forhold til dig selv.
Jeg tilbyder træning under graviditeten og efter fødslen med udgangspunkt i din krop, dine erfaringer og den fase, du befinder dig i.
Her er der plads til både det fysiske og det mentale. Vi kan arbejde med at bevare eller genopbygge styrke, skabe tryghed ved kroppen og finde en realistisk måde at prioritere bevægelse i en hverdag, hvor en baby også har sine egne planer.
Læs mere om graviditetstræning
Læs mere om efterfødselstræning
Når du begynder i et forløb hos mig, tager vi først udgangspunkt i dig – ikke i en bestemt metode.
Hvis dit primære ønske er at blive stærkere, kan personlig træning fylde mest. Men vi kan samtidig arbejde med motivation, vaner og de tanker, der tidligere har gjort det svært at holde fast.
Hvis du kommer med et ønske om at ændre dine spisevaner, kan vanecoaching være udgangspunktet. Men vi kan også inddrage metakognitive værktøjer, hvis overtænkning, kontrol eller selvkritik fylder meget.
Dit behov kan også ændre sig undervejs. Derfor tilpasser vi løbende forløbet, så det fortsat giver mening for dig.
Metoderne er mine værktøjer. De er ikke kasser, du skal passe ind i.
Jeg har arbejdet med mennesker, træning og livsstilsforandringer gennem de seneste 13 år.
Gennem årene har jeg set, hvor tæt vores fysiske og mentale trivsel hænger sammen. Det er svært at skabe træningsglæde, hvis træningen er styret af dårlig samvittighed. Det er svært at ændre vaner, hvis planen ikke passer til ens virkelighed. Og det er svært at være nærværende i livet, hvis størstedelen af opmærksomheden befinder sig inde i hovedet.
Derfor tror jeg ikke på standardløsninger, skældud eller løftede pegefingre.
Hos mig bliver du mødt med faglighed, ærlighed, varme og nysgerrighed. Der skal være plads til både ambitioner og sårbarhed, fremskridt og svære perioder, seriøse samtaler og grin.
Du er ikke et projekt, der skal fikses. Du er et menneske, der måske har brug for støtte, nye perspektiver og konkrete redskaber til at skabe det liv, du gerne vil leve.
Vi begynder med en uforpligtende samtale om:
Herefter anbefaler jeg den løsning, jeg vurderer passer bedst til dig. Det kan være personlig træning, coaching, metakognitiv terapi eller et forløb, hvor vi kombinerer flere elementer.
Du behøver ikke have regnet det hele ud, før du kontakter mig. Det er en del af det, jeg hjælper dig med.
Hvis du kan mærke, at noget skal være anderledes, men er usikker på, hvilken hjælp der passer til dig, kan vi begynde med en uforpligtende samtale.
Her taler vi om din situation, dine ønsker og de muligheder, jeg kan tilbyde. Hvis jeg ikke er den rette til at hjælpe dig, vil jeg også være ærlig omkring det.
8.000 kr.
3.000 kr.
Alle priserne er inkl. moms
Jeg kan blandt andet hjælpe dig med at komme i gang med træning, finde træningsglæden, skabe mere holdbare vaner, få et mere afslappet forhold til mad og arbejde med tankemylder, bekymringer og dårlig samvittighed.
Ofte hænger de forskellige områder sammen. Derfor tager vi udgangspunkt i hele din situation fremfor kun at fokusere på ét enkelt problem.
Nej. Du behøver ikke vide, hvilken metode du har brug for, før du kontakter mig. Du skal blot fortælle mig, hvad der fylder, og hvad du gerne vil have hjælp til.
På baggrund af vores indledende samtale anbefaler jeg den type forløb eller kombination, der passer bedst til dig.
Ja. I mange af mine personlige træningsforløb inddrager jeg også coaching, fordi træning ikke kun handler om øvelser og programmer. Motivation, vaner, forventninger, tid og alt-eller-intet-tænkning kan have stor betydning for, om træningen bliver en del af hverdagen.
Vi kan derfor arbejde med både din træning og det, der gør det svært at komme i gang eller holde fast.
Ja, når det er relevant for det, du ønsker hjælp til. Vanecoaching har primært fokus på dine handlinger og vaner, mens metakognitiv terapi arbejder med den tid og opmærksomhed, du bruger på blandt andet bekymringer, grublerier og overtænkning.
Hvis dine vaner og tankeprocesser påvirker hinanden, kan vi inddrage værktøjer fra begge tilgange. Jeg bruger ofte begge dele og du vil ikke nødvendigvis lægge mærke til det.
Ja. Du behøver ikke føle dig som “typen, der træner”, før du begynder. En vigtig del af mit arbejde er netop at hjælpe dig med at finde en form for træning, hvor du føler dig tryg, bliver set og oplever glæden ved at kunne mere.
Vi arbejder samtidig med de erfaringer, tanker og vaner, der kan have gjort træning til en sur pligt tidligere.
Ja. Hvis du ønsker et vægttab, kan vi arbejde med dine spisevaner, din hverdag og dit forhold til mad uden en striks kostplan eller forbudte fødevarer.
Vi ser også på de situationer og tankemønstre, der påvirker dine handlinger. Målet er at finde en realistisk tilgang, hvor der både er plads til sundhed, nydelse og et almindeligt liv.
Ja. Du kan sagtens vælge et rent coaching- eller terapiforløb. Træning bliver kun en del af forløbet, hvis det er relevant for dig og det, du ønsker hjælp til.
På samme måde behøver et personligt træningsforløb ikke indeholde dybdegående coaching. Vi sammensætter forløbet ud fra dine behov.
Kontakt mig, så finder vi sammen ud af det.